Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Klar til fremtiden
Søndag den 19. juli 2020
3 og OiSTER
vokser trods krisen
Teleselskabet 3 og OiSTER nærmer sig målsætningen på 1,5 millioner kunder. Trods corona-krisen steg antallet af kunder i andet kvartal nemlig med 6.000, hvilket bringer den samlede kundebase op på 1.450.000. Dagens kvartalsregnskab bærer dog præg af to måneders nedlukning af selskabets 15 storcenterbutikker.

Antallet af kunder hos teleselskabet 3 og OiSTER er steget med 6.000 i andet kvartal i år. Det er betydeligt mindre end budgetteret i den oprindelige plan for året, men 3 er tilfreds med resultatet, der er opnået i et udfordrende kvartal.

– Som forventet har corona-krisen for alvor slået igennem i regnskabet for andet kvartal, for usikkerheden blandt både private forbrugere og virksomheder har betydet, at mange har sat overvejelser om nyt teleselskab på pause. Derfor er vi også glade for, at vi er lykkedes med et fint resultat trods de usædvanlige vilkår, siger Morten Christiansen, CEO for 3 Skandinavien.

– Vi har dog stadig mærket et tydeligt behov for vores produkter under corona-krisen, bl.a. i form af stor efterspørgsel på Internet til hjemmet og mobile hjemmearbejdspladser. Dette har været med til at bringe os igennem med skindet på næsen.

Nyt butikskoncept

I andet kvartal af 2020 omsatte 3 for 678 mio kr, hvoraf de 461 mio kom fra serviceomsætningen. Driftsresultatet endte på 193 mio kr (inkl. IFRS 16-effekten), hvilket er et fald på 1 mio sammenlignet med andet kvartal af 2019.

– Kvartalsregnskabet er naturligvis påvirket af, at

myndighederne bad os lukke 15
storcenterbutikker i to måneder.

Men vi har de bedste forudsætninger for at komme tilbage på vækstsporet, siger Morten Christiansen fra 3. – Vi har nemlig fokus på, at det skal være nemt at være kunde hos os. Og under nedlukningen nåede vi i mål med moderniseringen af vores 30 butikker, som nu er optimalt indrettet til at danne ramme for inspiration og god rådgivning til vores kunder.

Nøgletal

Info fra 3's opgørelse af kundebasen i andet kvartal af 2020 (1. april til 30. juni):

  • Nye kunder: 6.000
  • Samlet kundebase: 1.450.000
  • Omsætning: 678 mio kr
  • Serviceomsætning: 461 mio kr
  • Driftsresultat før afskrivninger (EBITDA inkl. IFRS 16): 193 mio kr

    Fakta om 3

  • 3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G og 4G+ mobilnetværk.
  • 3's kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark.
  • Med et tilbud om fri roaming i 66 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere.
  • 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige.
  • 3 ejes af CK Hutchison Holdings Limited (60%) og Investor AB (40%).


    Gå tilbage

  • – Antallet af kunder hos 3 og OiSTER steg med 21.000 i første kvartal af 2020, til trods for at corona-krisen allerede dengang satte sine spor i selskabets resultat, siger Morten Christiansen fra 3. – Den 1. april havde vi en samlet kundebase på 1.444.000, hvilket ikke er langt fra målsætningen på 1,5 millioner kunder. Klik for større billede

    I starten af corona-krisen krævede myndighederne, at 3 lukkede 15 storcenterbutikker i to måneder. – Under nedlukningen nåede vi i mål med moderniseringen af vores 30 butikker, som nu er optimalt indrettet til at danne ramme for inspiration og god rådgivning til vores kunder, siger Morten Christiansen fra 3. Klik for større billede

    > Webmaster

    > Support
    > Privacy
    > Cookies
    Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+