Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Adam Hall
Torsdag den 9. april 2020
Tyskerne styrker salget
i Mellemøsten og Afrika
Den tyske specialist i event-teknologi, Adam Hall Group, udvider sit internationale salgsnetværk i 2020 via et samarbejde med GSL Professional i Dubai. Derved får Adam Hall et erfarent salgsteam, som dækker MEA-regionen – dvs Mellemøsten og Afrika.

Det nye salgspartnerskab melled Adam Hall og GSL Professional omfatter hele det professionelle sortiment af LD Systems audioprodukter. GSL Professional har allerede fra 2019 solgt den tyske leverandørs Cameo lysudstyr.

– GSL Professional er en af de største salgspartnere i MEA-regionen, siger Markus Jahnel fra Adam Hall Group. – Som Cameo-distributør har GSL allerede bevist, at virksomheden med succes kan lancere et brand i denne region, takket være medarbejdernes ekspertise og entusiasme. Vi ser frem til, at vores LD produkter får en god fremtid i MEA-regionen...

Fakta om GSL

GSL Professional blev oprettet for over 20 år siden med visionen om at bringe det bedste indenfor professionelle lyd-, video-, belysnings- og kontrolløsninger til kunder i hele MEA-regionen.

GSL tilbyder teknisk marketing, service og salgsstøtte på alle markederne til konsulenter, integratorer, spillesteder, ejere, teknikere, ingeniører og slutbrugere – fra koncept til færdig løsning.

Fakta om Adam Hall

Adam Hall Group er en tysk producent og distributionsselskab, der leverer event-teknologi til erhvervskunder over hele verden. Målgruppen omfatter detailhandlere, forhandlere, live events- og udlejningsfirmaer, tv-studier, samt AV- og systemintegratorer i både den private og den offentlige sektor.

Virksomheden tilbyder en bred vifte af professionelt lyd- og lysudstyr samt sceneudstyr og flightcases, som sælges under varemærkerne LD Systems, Cameo, Gravity, Defender, Palmer og Adam Hall. Adam Hall Group blv grundlagt i 1975.


Gå tilbage

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+