Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Patentansøgninger
Lørdag den 21. marts 2020
5G og kunstig intelligens
vokser massivt
Digitale teknologier som 5G og kunstig intelligens er de hurtigst voksende områder for patentansøgninger til Den Europæiske Patentmyndighed (EPO). Særligt én kinesisk virksomhed sidder tungt på området...

Med en stigning på 19,6 procent i 2019 har "digital kommunikation" nu for første gang i et årti indtaget førstepladsen inden for patentansøgninger til Den Europæiske Patentmyndighed (EPO). Og netop ny teknologi til digital kommunikation er nødvendig for implementeringen af 5G-trådløst netværk.

Også antallet af patentansøgninger inden for computerteknologi er steget kraftigt – nemlig med 10,2 procent. Her drejer det sig i særlig grad om patentansøgninger, som relaterer sig til kunstig intelligens.

– Den store stigning i patentansøgninger indenfor digital teknologi er ikke overraskende, siger Mogens Baltsen fra Patent- og Varemærkestyrelsen. – Stigningen vidner om, at der hersker en stærk global konkurrence på området, og at de digitale industrier generelt ser patenter som et vigtigt instrument i bestræbelser på at være konkurrencedygtige

USA og Kina – og Europa

Med en stigning på 65 procent i patentansøgninger inden for digital kommunikation, herunder 5G, har de kinesiske virksomheder været den største vækstmotor på dette område. I forhold til den samlede mængde patentansøgninger på området står Kina, USA og Europa nu for hver en fjerdedel af alle ansøgninger.

I det generelle billede markerer Kina sig også i toppen, for med mere end 3.000 ansøgninger står den kinesiske televirksomhed Huawei for det største antal patentansøgninger i Europa i 2019.

Inden for computerteknologi, herunder kunstig intelligens, ser det dog noget anderledes ud. Her står de amerikanske virksomheder for næsten 40 procent af alle patentansøgninger til Europa, mens Kina står for 11 procent og Europa for næsten 30 procent. De største amerikanske ansøgere tæller her virksomheder som Alphabet (Google), Microsoft, Intel og Apple, mens Asien er repræsenteret med Samsung, Huawei, Sony og Alibaba, og Europa med Siemens og Philips.

Kunstig intelligens

Kunstig intelligens forventes at være den teknologi, der fremover vil skabe nogle af de største ændringer i vores liv. Denne teknologi kan nemlig give mulighed for nye forretningsmodeller, virksomheder og brancher, hvilket vil være en udfordring for de eksisterende virksomheder, hvis forretning er afhængig af den nye teknologi.

– Megen udvikling indenfor det digitale område sker i et globaliseret samarbejde, og i et sådant samarbejde skal man have noget at handle med, siger Mogens Baltsen. – Virksomheder uden patenter bliver derfor mere sårbare i det teknologiske kapløb

Top 10 teknologiområder i 2019


1. Digital communication: 14.175 ansøgninger (19,6 % stigning)
2. Medical technology: 13.833 ansøgninger (0,9 % stigning)
3. Computer technology: 12.774 ansøgninger (10,2 % stigning)
4. Electr. machinery, apparatus, energy: 11.255 ansøgninger (5,5 % stigning)
5. Transport: 9.635 ansøgninger (6,6 % stigning)
6. Measurement: 9.045 ansøgninger (3,8 % stigning)
7. Pharmaceuticals: 7.697 ansøgninger (4,4 % stigning)
8. Biotechnology: 6.801 ansøgninger (1,7 % stigning)
9. Other special machines: 6.436 ansøgninger (1,5 % stigning)
10. Organic fine chemistry: 6.167 ansøgninger (0,5 % fald)


Gå tilbage

Den kinesiske televirksomhed Huawei stod for det største antal patentansøgninger i Europa i 2019, nemlig over 3.000. Ansøgningerne gjaldt først og fremmest digital kommunikation, herunder 5G. Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+