Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Det Kongelige Teater
Fredag den 27. december 2019
Bertel Haarder bliver
formand for bestyrelsen
Den socialdemokratiske kulturminister har udpeget Venstre-manden Bertel Haarder som ny bestyrelsesformand for Det Kongelige Teater. Bertel Haarder afløser Lisbeth Knudsen, der har siddet på posten siden 2016.

– Man finder ikke nogen med mere politisk erfaring end Bertel Haarder – og næppe nogen med mere dybfølt respekt og forståelse for kulturen, siger fungerende kulturminister Rasmus Prehn. – Og så har han en evne til – helt i Grundtvigs oplysningsånd – at bygge bro mellem finkultur og det folkelige. Det gør ham til et helt oplagt valg til formand for Det Kongelige Teater.

Bertel Haarder er glad

– Jeg er stolt og lykkelig over at været blevet udpeget til formand for Danmarks kulturelle flagskib. Og taknemlig for, at regeringen viser mig den tillid, siger Bertel Haarder. – Jeg har været storforbruger af Det Kongelige Teater, også fordi min hustru Birgitte har været leder af ballettens læseskole gennem mange år.

– Teateroplevelser er en vigtig del af mit liv, og jeg har intet højere ønske end at endnu flere unge og gamle skal få oplevelser på teatrets tre store scener. Jeg vil lægge mig i selen for, at Det Kongelige Teater i endnu højere grad bliver hele Danmarks teater. Jeg er samtidig glad for at træde til på et tidspunkt, hvor omprioriteringsbidraget ophører, og jeg ser med stor forventning frem til samarbejdet med teaterchef Kasper Holten og hans medarbejdere.

Den nye bestyrelse

Det Kongelige Teaters bestyrelsesmedlemmer består herefter af:

  • Bertel Haarder (formand)
  • Anders Hjulmand, advokat HjulmandKaptain (genudpeget)
  • May el-Toukhy, filminstruktør
  • Per Christensen, forbundsformand 3F
  • Gitte Ørskou, direktør Moderna Museet Stokholm
  • Kitte Wagner, teaterchef Malmö Stadsteater
  • Martin V. Korshagen, forestillingsleder (medarbejdervalgt medlem) (genudpeget)
  • Alexander Stæger, danser, (medarbejdervalgt medlem) (genudpeget)

    Fakta om Det Kongelige Teater

    Det Kongelige Teater har tre faste scener; Gammel Scene, Skuespilhuset og Operaen. Herudover har teatret turnévirksomhed i hele landet. Teatret har ca. 780 forestillinger årligt inden for genrerne ballet, koncert, skuespil og opera. Teatrets budget fastlægges på den årlige finanslov. På finansloven 2020 er der afsat 528 mio kr til teatret.

    Bestyrelsen er Det Kongelige Teaters øverste ledelse og har over for kulturministeren det overordnede ansvar for teatrets virksomhed. Den nye bestyrelse er beskikket i perioden 1. januar 2020 – 31. december 2023.


    Gå tilbage

  • Bertel Haarder er glad for at være udnævnt til formand for Det Kgl Teaters bestyrelse. Han har nemlig et tæt forhold til teatret, bl.a. fordi at hans kone Birgitte har været leder af ballettens læseskole gennem mange år. Klik for større billede

    > Webmaster

    > Support
    > Privacy
    > Cookies
    Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+