Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

E-mailangreb
Fredag den 12. juli 2019
Hackerne udnytter ferien
Blandt 280 topfolk på tværs af brancher i Europa svarer 75 procent, at de i løbet af de seneste tre år har oplevet en gradvis stigning i antallet af e-mailangreb mod deres egen virksomhed.

Mange kontormedarbejdere lukker og slukker i disse dage deres computere og får et hvil fra en ofte glødende indbakke. Men først skal de sidste e-mails besvares, og glemmer man at være opmærksom på potentielle farer, kan det volde virksomheden store problemer. Hackerangreb på virksomheder via e-mails fortsætter nemlig med at stige. Det viser en ny analyse fra it-sikkerhedsvirksomheden Barracuda.

En af de absolut største trusler mod virksomheder kommer fra hackere, der gennem e-mails tiltvinger sig adgang til fortrolige oplysninger eller på anden vis bringer virksomheder i knibe. Og truslen ser ikke ud til at blive mindre, for næsten ni ud af ti (87 pct.) af de virksomheder, som deltog i undersøgelsen, forventer at problemet blot vil vokse sig større i det kommende år.

Ferie-distraherede medarbejdere

Tiden op til ferier er ofte en travl periode for de fleste kontormedarbejdere – specielt på mailen, hvor de sidste ting skal klares. Det ved de cyberkriminelle, som ihærdigt forsøger at udnytte de stressede medarbejdere til at stjæle informationer.

– Hackerne går også bevist efter sæsonarbejdere og vikarer, som ofte er mindre kendte med firmaets sikkerhedsprocedurer for e-mail, siger Peter Gustafsson, der er ansvarlig for Barracuda Networks i Norden. – Det er derfor vigtigt, at alle medarbejdere uddannes løbende i e-mailsikkerhed – det er alt for dyrt at lade være...

E-mails gør os sårbare

Virksomheder verden over har brugt e-mails som et af deres vigtigste arbejdsredskaber siden 90'erne, og det er derfor oplagt for kriminelle at bruge e-mails til at udføre svindelangreb. Især går de efter at ramme virksomhedernes finansafdelinger.

Af de virksomheder, der er blevet ramt af hackerangreb inden for det seneste år, har 47 pct. været angrebet af ransomware, 31 pct. har prøvet direktørsvindel (hvor svindlerne udgiver sig for at være virksomhedens direktør og beder om penge), mens hele 75 pct. indrømmer at have været udsat for såkaldt brand impersonation, hvor hackerne bruger virksomhedens navn og udgiver sig for at repræsentere dem.

Medarbejdere skal trænes bedre

– Træning og uddannelse af medarbejderne er afgørende, hvis virksomhederne vil beskytte sig selv, siger Peter Gustafsson. Medarbejderne skal lære at følge virksomhedernes sikkerhedspolitikker, hvordan de skal reagere på visse typer e-mails samt vide hvem man kan gå til, hvis der er i tvivl om en e-mail er farlig eller harmløs.

– Et andet sted at sætte ind er at investere mere i virksomhedens it-sikkerhed, men 62 pct. af de adspurgte virksomheder har dog ingen planer om at hæve sikkerhedsbudgettet i det kommende år.


Gå tilbage

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+