Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Lume Cube AIR
Fredag den 23. november 2018
Det er verdens
mindste kameralampe...
Den nye Lume Cube AIR er ikke alene verdens mindste kameralampe, den har også en hel stribe andre fordele. Men den er måske i virkeligheden for lille?

Den vejledende pris er 595 kroner for en komplet løsning med indbygget genopladeligt batteri, håndledsrem, USB-kabel til opladning og to diffusere, som giver henholdsvis dagslys- og kunstlystemperatur. Lysstyrken er også ganske fin, for den er opgivet til 400 lux på en meters afstand. Og lampen er vandtæt indtil 10 meters dybde, så den er velegnet til undervandsoptagelser med eksempelvis et GoPro kamera.

Størrelsen er 4,1 x 4,1 x 2,9 cm, hvilket gør Lume Cube AIR til verdens mindste af sin art. Og vægten er på kun 57 gram inklusive det indbyggede batteri, som klarer godt en time på fuld lysstyrke.

Det bør også nævnes, at lampen kan styres trådløst fra en smartphone via Bluetooth. Og at der er en indbygget magnet som supplement til stativgevindet.

Min sjæl, hvad vil du mer?

Nå ja, selve lyskilden er så tæt på punktformet, at lyset kaster tunge skygger, hvilket ikke er særligt kønt. Det må ganske vist blive lidt pænere, hvis man monterer en af de to medfølgende diffusere, men så bliver lyset spredt ganske gevaldigt, hvilket reducerer lysstyrken.

Man kan dog mindske dette problem ved at anskaffe flere lamper, og da prisen som sagt er under 600 kroner inklusive moms, så er det en realistisk løsning.

Den gamle model

Lume Cube er i øvrigt allerede veletableret på markedet med en lidt større og næsten dobbelt så tung og lysstærk lampe uden tilnavnet AIR. I modsætning til AIR-modellens plastkonstruktion er der her anvendt aluminium, hvilket gør lampen vandtæt ned til 33 meter. Prisen er ca. 100 kroner højere, og der medfølger ikke diffusere.


Gå tilbage

Lume Cube AIR er ifølge fabrikkens oplysninger verdens mindste af sin art. Og man får rigtigt meget til prisen på 595 kroner inklusive moms. Klik for større billede

Problemet med de hårde skygger kan mindskes ved at bruge flere lamper samtidigt – f.eks. på en drone eller under vandet på et GoPro kamera. Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+

sojle.php