Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Egenproduktion
Torsdag den 10. august 2017
Netflix køber Millarworld
Netflix har købt forlaget Millarworld. Det er grundlagt af Mark Millar, der står bag figurer og historier som "Kick-Ass", "Kingsman" og "Old Man Logan".

Netflix og Millar vil sammen bringe Millarworld's universer ud på verdensmarkedet i form af film, serier og børneshows, som udelukkende skal være tilgængelige under Netflix' varemærke.

Det er Netflix' første opkøb nogensinde. Der er ikke offentliggjort information om pris og øvrige konditioner for købet. Men Netflix oplyser, at det er en naturlig videreudvikling af selskabets ønske om at arbejde direkte med produktionsmiljøets kreative folk, og selv eje rettighederne til det streamede indhold.

Millarworld stod bag de bøger, der førte til de første Avengers film "Captain America: Civil War" og "Logan" (Wolverine), som på verdensplan har indtjent over 3 mia dollars. Siden starten for otte år siden har Millarworld og selskabets samarbejdspartnere skabt ikke mindre end 18 fiktionsuniverser, hvoraf de tre, "Wanted", "Kick-Ass" og "Kingsman" har resulteret i film, der tilsammen har indtjent næsten 1 mia dollars på verdensplan.


Gå tilbage

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+