Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Hähnel Modus 600RT
Mandag den 15. maj 2017
Flashen bruger
Li-Ion batteri
Modus 600RT er navnet på en ny serie elektronflash fra irske Hähnel, der er specialist i fototilbehør.

Midt i en tid, hvor almindelige fotokameraer ofte erstattes af mobiltelefoner, og hvor kundeloyaliteten overfor brands som Canon, Nikon og Sony måske er stigende, kommer tilbehørsfabrikken Hähnel med markant nytænkning.

– Hähnel er både specialist i elektronflash og Li-Ion batterier, og fabrikken kombinerer nu de to områder i en flashserie, hvor strømkilden er af Li-Ion-typen, lyder det fra den danske importør, Focus Nordic. – Fordelen er, at Hähnels Extreme Li-Ion batteri er væsentligt mere kraftfuldt end de AA-batterier, man normalt bruger som strømkilde i elektronflashes.

Genladetiden er således helt nede på 1,5 sekund, og ved fuld opladning har batteriet kraft nok til 550 skud med fuld styrke. Flashens ledetal er 60 ved 100 ISO og indstilling til 200 objektiv. Fås til Canon, Nikon og Sony.

Pris og tilbehør

Hähnel Modus 600RT flashen leveres med et stk HLX-MD1 Extreme batteri og en MD1-lader for i alt 2.000 kroner inklusive moms.

Man kan også købe den som et Wireless Kit med Viper TTL-sender til 2.300 kroner. Og som et Wireless Pro Kit med to stk flashenheder, 2 stk HLX-MD1 Extreme batterier, MD1-lader og Viper TTL-sender for 4.000 kroner.


Gå tilbage

Den nye Hähnel Modus 600RT flash får strøm fra et HLX-MD1 Extreme Li-Ion batteri. Det er væsentligt mere kraftfuldt end de traditionelle AA-batterier. Klik for større billede

Flashen fås som tre forskellige sæt. Det største indeholder to komplette flashenheder med batteri og lader, samt en trådløs sender. Pris. 4.000 kr inklusive moms. Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies