Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Dansk succes
Tirsdag den 21. februar 2017
Indendørs navigation
på mobilmesse
Danske MapsPeople, som arbejder med Google navigationsløsninger, skal levere indendørs navigation til 100.000 besøgende på verdens største mobilmesse – Mobile World Congress 2017.

Mobile World Congress er med sine 100.000 besøgende verdens største messe for mobilteknologi, og blandt udstillerne er derfor branchens allerstørste spillere. Messen afholdes i messecenter FIRA Barcelona, og er spredt over otte udstillingshaller, som tilsammen dækker 240.000 kvadratmeter og bl.a. omfatter 45 restauranter og to landingspladser for helikoptere.

Danske MapsPeople er udvalgt af FIRA Barcelona og GSMA – dvs. arrangørerne af eventet – til at levere indendørs navigation, som bliver en del af den officielle MWC 2017 app.

– Det er en rigtigt god reference for os. Og under udstillingen kommer vi jo i direkte kontakt alle branchens største virksomheder, siger Jonas Berntsen fra MapsPeople. – Vi glæder os til at løfte opgaven og til at se, hvad den kan føre med sig...

Kontakt til resten af Barcelona

Et af de helt centrale ønsker fra Fira Barcelona var, at udstillingen og dens indendørskort bliver forbundet med resten af byen. Gæsterne skal simpelthen kunne få anvist en rute fra deres hotel og helt ind til en specifik stand på messen. Og fordi MapsIndoors er bygget på Google Maps, er netop overgangen fra udendørs til indendørs navigation en mulighed.

Deltagerne kan med MapsIndoors ligeledes lave deres egne helt personlige dagsplaner over de stande, de vil besøge i de store haller og få den mest optimale rute rundt på messen. Antallet af besøgende giver endnu en udfordring: Netadgang. Derfor var det også vigtigt for Fira, at MapsIndoors kan fungere offline.

Mobile World Congress 2017 finder sted fra 27. februar til 2. marts 2017.

Fakta om MapsPeople

MapsPeople er leverandør af indendørs wayfinding, bygget på Google Maps. Kerneproduktet MapsIndoors er en interaktiv indendørs wayfinding platform, målrettet lufthavne, messecentre, universiteter, indkøbscentre og hospitaler.

MapsPeople's kundeportefølje tæller en række danske og internationale kunder såsom Københavns Lufthavn, SDU, AAU og City, University of London.

MapsPeople blev grundlagt i 1897 som et traditionelt kortfirma, men har de seneste syv år fokuseret på kortløsninger bygget på Google Maps.


Gå tilbage

Danske MapsPeople er udvalgt af FIRA Barcelona og GSMA til at levere indendørs navigation til mobilmessen Mobile World Congress 2017. Navigationsløsningen bliver en del af den officielle MWC 2017 app. Klik for større billede

– Det er en rigtigt god reference for os, siger Jonas Berntsen fra MapsPeople. – Vi glæder os til at løfte opgaven og til at se, hvad den kan føre med sig... Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies