Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Ny app løser problemet
Mandag den 30. januar 2017
Sælg dit
ubrugte gavekort
Det skønnes at gavekort til en årlig værdi af 400 mio kroner eller mere aldrig bliver brugt. Det vil tre unge iværksættere gøre op med.

Theodor Gosden var 21 år og sad ved kassen i Føtex, da han blev opmærksom på det enorme spild, som gavekortene medfører. Han besluttede derfor at gøre noget ved problemet, og han fandt inspiration i stregkoderne på butikkens varer og flaskeboner, for den samme type stregkoder findes på de fleste gavekort i dag.

– Jeg tænkte, at det ville være langt lettere for modtagerne at få brugt deres gavekort, hvis stregkoden gøres digital, så den kan være i en app, siger han. Og sammen med et par programmørvenner begyndte han derfor at udvikle en app til formålet.

I dag, halvandet år efter, lanceres GiftCardGo, som gør det muligt for forbrugere at opbevare gavekort digitalt og endnu vigtigere; de kan let sælge det digitale gavekort videre til en reduceret pris.

Sådan fungerer det

GiftCardGo fungerer på den måde, at stregkode eller kortnummer på det fysiske gavekort skannes med mobilen og digitaliseres i app'en. Det medfører to væsentlige funktioner for ejeren af gavekortet:

Den ene funktion er opbevaring. Gavekortet er gemt på app'en frem for at ligge hjemme i skuffen. Forbrugerne har det derfor altid på sig i digital form og kan hive det frem, hvis de får brug for det.

Den anden funktion er markedsdelen. Gavekortet kan nemlig sættes til salg digitalt til en lavere pris end værdien, og det er ganske let at handle. Den potentielle køber finder et relevant gavekort på sin mobiltelefon, betaler via MobilePay og får stregkoden, hvorefter den kan indskannes ved kassen.

Mens du står i køen

– Du står f.eks. i supermarkedkøen med varer i kurven for 500 kroner, siger Theodor Gosden. – Mens du venter tjekker du app'en og ser, at der er et gavekort på 500 kroner til butikken til salg for 350 kroner. Du køber gavekortet via MobilePay, du får det ind på mobilen med det samme, og når du kommer frem til kassen, skanner kasseassistenten stregkoden.

En undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk fra 2011 viser, at flertallet af forbrugerne faktisk bruger flere penge i forretningen end gavekortets værdi. GiftCardGo kommer dermed også butikkerne til gode.

App'en hentes via App Store, den er gratis og registrerer regulære gavekort og medlemskort.


Gå tilbage

– Jeg havde job ved kassen i Føtex og oplevede det enorme spild, som gavekortene medfører, siger Theodor Gosden. – Jeg og to kammerater gik derfor i gang med at udvikle en app, der kan digitalisere brugen af kortene. Klik for større billede

Når først gavekortene er indskannet i GiftCardGo, så er det nemt at sætte dem til salg for en tilbudspris. På den måde kan mennesker, der er ved at købe ind i den pågældende butik, hurtigt overtage kortet – og spare penge. Klik for større billede