Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Oscar 2017
Tirsdag den 20. december 2016
Under Sandet
shortlistet til Oscar
Det Amerikanske Filmakademi har præsenteret "Under sandet" som en af de ni spillefilm, der går videre til sidste runde i kampen om en nominering til prisen for bedste udenlandske film.

Martin Zandvliets "Under sandet" er en af de ni spillefilm, der er blevet shortlistet i Oscar-kategorien Foreign Language Film. Det blev offentliggjort fredag den 16. december efter at Det Amerikanske Filmakademi havde afsluttet voteringen om de i alt 85 film, som lande på tværs af kloden har indstillet som deres deltager i kampen om den eftertragtede statuette.

De ni shortlistede film

– Siden verdenspremieren på Toronto Film Festivalen i efteråret 2015 har "Under sandet" rejst verden rundt på store festivaler og opbygget sin egen internationale fanskare, der værdsætter filmens tema om medmenneskelighed i krigssituationer og sætter det smukt i scene på den blændende danske vestkyst, siger Henrik Bo Nielsen fra DFI. – De mange priser, som filmens individuelle holdmedlemmer allerede har vundet, viser, hvor stærk en flok, det er lykkedes for instruktør og producer at samle.

I de seneste syv år har der været en dansk spillefilm på shortlisten seks gange:
2017 Under sandet / Martin Zandvliet / Oscar-nomineret
2016 Krigen / Tobias Lindholm / Oscar-nomineret
2015 Sorg og glæde / Nils Malmros
2014 Jagten / Thomas Vinterberg / Oscar-nomineret
2013 En kongelig affære / Nikolaj Arcel / Oscar-nomineret
2012 Superclásico / Ole Christian Madsen / Oscar-shortlistet
2011 Hævnen / Susanne Bier / Oscar-vinder

Kilde: DFI


Gå tilbage

Tyske Louis Hofmann og danske Roland Møller i Martin Zandvliets "Under sandet". Begge skuespillere, fotografen, komponisten, costume designeren samt hår- og makeup-artisten har modtaget store internationale priser ud over de mange jury- og publikumspriser til filmen. Klik for større billede