Interaktiv børneserie
Fredag den 13. september 2019
Fixi er Viaplays
nye hjælpemaskot
Viaplay er klar med en ny interaktiv børneserie, som skal inspirere til fysisk aktivitet og interesse for teknologi. "Fixi i Playland", som serien hedder, er bygget op omkring det livlige egern Fixi og hendes makker, dronen Elis.

Fixi skal hjælpe de yngste seere med at finde rundt i film og serier på Viaplay. Men for børnene er Fixi blot et egern med en robotarm.

Fixi bor i Playland – landet bag Viaplay – sammen med sin gode ven, dronen Elis, som hun selv har bygget. Og hun sørger for, at alle film og serier afspilles som de skal, uden at der ikke opstår fejl undervejs.

Fixi er også et supergeni, når det kommer til teknologi. Hun skal gennem seriens 20 episoder inspirere børn i alderen 3-8 år til at blive mere teknologi-interesserede og til at røre sig.

Viaplays nye maskot

Udover at have sin egen serie er karakteren Fixi også Viaplays nye maskot, der skal fungere som børnenes ven og guide på Viaplay. "Fixi i Playland" er nemlig et led i ambitionen om at opruste Viaplay på børnerådet:

– Vores mission er at være Nordens førende streamingtjeneste, og derfor er det vigtigt også at være attraktiv for de yngste seere, siger chefen for Viaplay Danmark, Flemming Fjeldgaard. – At levere velproduceret og lærerigt indhold til børn er en hjørnesten for Viaplay. Med Fixi giver vi desuden børnene og hele familien en hyggelig maskot, som kan styrke kendskabet til Viaplay og de værdier, vi står for.

"Fixi i Playland" er produceret af SplayOne. Serien består af 20 afsnit á 5 minutters varighed, der alle frigives på samme tid. Serien havde premiere på Viaplay fredag den 13. september.

Yderligere information på viaplay.dk.

Fixi i Playland havde premiere på Viaplay fredag den 13. september 2019. Fixi er et charmerende egern – men det er også en figur som skal medvirke til at gøre Viaplay til Nordens førende streamingtjeneste ved at hjælpe de yngste seere med at finde rundt i selskabets film og serier.