Teknologisk udvikling
Lørdag den 8. december 2018
Schweiz lukker
for antenne-TV
Den 3. juni 2019 lukker Schweiz' public service broadcaster, SRG, for den æterbårne distribution af sine TV-kanaler. Dermed bliver Schweiz det første europæiske land, som lukker for DVB-T.

Allerede i september blev de schweiziske seere informeret om den forstående lukning af den æterbårne TV-distribution, og efter årsskiftet bliver der lanceret en egentlig informationskampagne. Her vil man anbefale, at de berørte seere skifter til enten satellit-modtagelse, kabel-TV, IPTV eller internet streaming.

SRG forklarer lukningen med landets mange bjerge og den deraf følgende lave brug af antennebaseret TV-modtagelse. Det er derfor uforholdsmæssigt dyrt at sende TV via DVB-T.

Kun ca. 1,9 procent af de schweiziske husstande skønnes stadig at benytte sig af den æterbårne TV-modtagelse, og ofte gælder det kun for fjernsyn nummer to eller tre. Man regner med at det samlede antal husstande, som vil blive ramt af lukningen, ligger på ca. 64.000.

I modsætning til nabolandene Østrig og Tyskland, så har Schweiz ingen planer om at indføre DVB-T2, som ellers er mere effektiv end DVB-T. Man skønner nemlig, at der efterhånden kun er ca. 64.000 schweiziske husstande, som modtager æterbårent TV.