Opus Klassik Prize
Onsdag den 5. september 2018
Dansk musikvideo
vinder international pris
Den tyske Opus Klassik-pris i kategorien "Musik-DVD-/Blu-ray-Produktion des Jahres" går til den danske animationsfantasi Marin. DVD-skiven er lavet over det symfoniske værk "Marin opus 60" af komponisten Axel Borup-Jørgensen.

Musikken er indspillet af DR Symfoniorkestret, dirigeret af Thomas Søndergård, og Preben Iwan stod for produktionen. Animationsfilmen er skabt af et internationalt team med Morten Bartholdy som art director efter ide og koncept af Lars Hannibal. Filmen er produceret af Lückow Film for det lille danske pladeselskab Our Recordings.

Filmen har været 5 år undervejs og den er alene sponsoreret af komponistens datter, Elisabet Selin, Edition Borup-Jørgensen.

Opus Klassik afløser Echo Klassik

Opus Klassik Prize afløser den Echo Klassik Award, som efter flere årtier blev nedlagt sidste år på grund af en skandale ved et direkte TV transmitteret prisshow, hvor en modtager "heilede" for åben skærm.

Alle prisoverrækkelserne i de forskellige kategorier finder sted i Konzerthaus Berlin den 14. oktober ved en gallakoncert transmitteret på den tyske TV-station ZDF.

Yderligere information, samt liste over prismodtagere i alle kategorier på www.opusklassik.de.

Den danske animationsfantasi Marin vinder årets musik-DVD/Blu-ray-pris i den tyske Opus Klassik konkurrence. Det sker i kamp med alle årets internationale klassiske musikproduktioner udgivet på DVD/Blu-ray.