Tre år med underskud
Søndag den 1. juli 2018
DMJX lukker
forlaget Ajour
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) lukker ved årets udgang Forlaget Ajour, der udgiver bøger inden for feltet journalistik, foto, kommunikation og medier.

Forskningschef Vibeke Borberg, DMJX, siger, at forlaget lukker, fordi det har givet underskud i en årrække. I 2016 og 2017 havde forlaget et underskud på ca. 350.000 kr. Lukningen sker samtidig med, at forlagets chef Teddy Pedersen er blevet 70 år og er på vej på pension. Han betegner beslutningen om at lukke forlaget som "forkert uklog og unødvendig".

– Der er rigelig dækning for underskuddet, og samtidig tjener vi også pengene til vores egen løn. Så det har ikke kostet skolen noget at have Ajour indtil de seneste tre år, siger Teddy Petersen.

Mens forlagsaktiviteterne nedlægges, fortsætter DMJX med at drive boghandel med bøger om medier og journalistik og drive en web-shop.

Kilde: www.journalisten.dk.