Støtte fra Nordisk Ministerråd
Mandag den 11. juni 2018
Ny nordisk masteruddannelse
i fotojournalistik
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) og fotojournalistuddannelserne på Mid-Sweden University i Sundsvall og Oslo Metropolitan University er gået sammen om at oprette en ny masteruddannelse i fotojournalistik.

Uddannelsen skal bygge ovenpå de tre nordiske fotojournalistiske BA-uddannelser og henvender sig til studerende fra hele verden.

For at udnytte de tre skolers erfaring inden for fotojournalistik og for at udvikle et moderne masterprogram vil undervisningen på den toårige masteruddannelse blive fordelt mellem de tre institutioner, som ligger i henholdsvis Aarhus, Sundsvall og Oslo.

Nordisk Ministerråd har givet en bevilling på 66.440 euro svarende til ca. 500.000 kr til etablering af uddannelsen.

– Målet er at give de studerende muligheder for at udvikle deres professionelle stil, mens de bliver guidet af flere erfarne, internationale undervisere, fortæller Søren Pagter, som er leder af DMJX' fotojournalistuddannelse.

Årets optagelsesprøve

Over 1.000 deltog i årets optagelsesprøve til uddannelserne som journalist og fotojournalist ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

888 gik op til prøven for at få del i de 224 pladser på journalistuddannelsen, mens 83 ansøgere til fotojournalistuddannelsen gik til prøve om 12 pladser.