Voldsanmeldelser
Mandag den 4. juni 2018
Nu skal Kolding videoovervåges
– For bare et år siden fandt politiet det unødvendigt at sætte overvågningskameraer op i Kolding. Men en nylig stigning i voldsanmeldelser skaber grundlag for at søge penge og sætte overvågning op, siger chefpolitiinspektør.

Politiet er gået i gang med at afdække, hvor i Kolding det giver bedst mening at opsætte videoovervågning. Baggrunden er, at der i forbindelse med sidste års finanslovsaftale blev afsat en millionpulje til at videoovervågning af områder, hvor der er særligt behov for en tryghedsskabende indsats. Kolding Kommune sendte sidste år en ansøgning om at få del i puljen.

– Politiet kaster sig nu over arbejdet med at vurdere, hvor kameraerne kan skabe størst tryghed, og det vil jo nok være i området med mest natteliv, siger borgmester Jørn Pedersen, som i øvrigt ikke vil blande sig i, hvor kameraerne skal sidde. – Det må være politiet, som sammen med restauratørerne vurderer, hvor den største risiko er.

Inden for få uger bliver der sat overvågningskameraer op i Kolding midtby.