Radiomuseet hjælper TV 2
Onsdag den 27. maj 2018
Badehotellet
får ét år mere
Den nye sæson foregår i 1939, og i den forbindelse fik TV 2 brug for en radio og en grammofon fra netop dette årstal. Det var Ringsted Radiomuseum klar til at levere – efter 40 timers restaureringsarbejde.

TV 2-serien Badehotellet har fået en sæson mere. Her springer man 6 år frem i tiden fra 1933 til 1939. Ringsted Radiomuseum fik i den forbindelse en bunden opgave, nemlig at udleje to apparater fra 1939: En radio og en grammofon, som ikke fylder for meget – gerne som en kombination, men ikke som et større skab.

– Vi fremsendte nogle forslag, siger lederen af radiomuseet, Bjarne Dahlin Nielsen, – og man valgte to apparater, som Michael Jensen derefter gik i gang med at restaurere. Apparaterne skulle nemlig fremstå som nye, radioen skulle have lys i skalaen og grammofonens pladetallerken skulle kunne dreje rundt.

De aktuelle apparater blev:

  • Superphone, NRI 335 U, 1937/-38
  • Polyphon 1939, med Thorens PU og Ebner værk
  • Diskosstativ med 78-plader og pladevælger

    Optagelserne til den sjette sæson begynder i starten af juni. Til de tidligere sæsoner har radiomuseet leveret fire apparater.

  • Ringsted Radiomuseum har allerede tidligere udlejet fire apparater til optagelsen af Badehotellet. Nu har museet leveret yderligere et to til den næste sæson, som foregår i 1939 (foto Jens Lykke).