Oplev et rigtigt kamera
Onsdag den 23. maj 2018
Sig tak for lån
med gode billeder
"Capture your firsts" er titlen på en marketingkampagne som skal inspirere fotointeresserede til at gå ud og få nye oplevelser. Kampagnen lægger sig i sporet af Canons platforn "Live for the Story", hvor man deler sine historier med verden.

– Der tages flere billeder end nogensinde før, men langtfra alle fotograferne har prøvet at bruge et dedikeret kamera fotograferingen, siger Canons marketingchef for Norden, Morten Nørremølle.

Canon er med andre ord dybt frustreret over det faldende kamerasalg og de billedmuligheder, som forbrugerne dermed går glip af. Derfor vil man nu udlåne 60 EOS M50 kameraer. Eller rettere udleje, for de udvalgte ansøgere skal kvittere med nogle gode billeder, taget med kameraet.

Hvordan lejer man?

En jury gennemgår alle billeder uploadet til Instagram med hashtagget #RentACanon, hvorefter den vælger 60 personer i de nordiske lande.

De udvalgte får et link, hvor de kan registrere sig, og de får derefter tilsendt et EOS M50-mirrorless-kamera, som de har til rådighed i tre uger. Billeder fra kampagnen bliver løbende lagt op på #LiveForFirsts på Canons nordiske Instagramkonto @canonnordic.

Kampagnen er lavet i samarbejde med Canons Nordic Photographers, som har lavet deres egne tolkninger af "firsts" gennem fotos og videoer. Bidragyderne til kampagnen er blandt andre Matilda Söderlund (Sverige), Janne Naaka (Finland), Morten Nordström (Danmark), Gunnar Freyr (Island) and Samuel Taipale (Norge).

Det danske bureau Uncle Grey har udviklet kampagnen sammen med Canon. Yderligere information på www.canon.dk/summer2018.

Canons sommerkampagne skal ses som en reaktion på den udbredte brug af smartphones til fotografering. Kampanen giver nemlig 60 nordiske fotofans mulighed for at afprøve et Canon EOS M50-mirrorless-kamera i tre uger.