photokina i Køln
Mandag den 23. april 2018
Messeledelsen
tror på succes
Mobiltelefonerne har betydet en voldsom tilbagegang for kamerafabrikkerne. Men den mangeårige fotomesse photokina i Køln ser alligevel positivt på fremtiden...

– Her fem måneder før åbningen af årets photokina messe har vi tilslutning fra branchens ledende virksomheder – Arri, Canon, Cewe, DJI, Epson, Fujifilm, Kodak Alaris, Leica, Manfrotto, Nikon, Olympus, Panasonic, Profoto, Sigma, Sony, Tamron og Zeiss, siger Katharina C. Hamma fra Koelnmesse GmbH. – Der tages flere billeder en nogensinde, og der er stigende fokus på teknologier som virtual og augmented reality, cloud computing, billedgenkendelse og holografi. Jeg ser derfor photokina som en vigtig international platform for innovation.

Katharina Hamma nævner også, at man er i gang med en gennemgribende fornyelse af photokina. Fotomessen har hidtil været afholdt hvert andet år i september måned, og sådan er det også i år hvor fotofolk fra hele verden mødes i Køln fra 26. til 29. september. Men fra næste år bliver det en årlig begivenhed i maj måned – første gang fra 8. til 11. maj 2019.

Yderligere information på www.photokina.com.

Mobiltelefonernes indtog på fotomarkedet har sat de traditionelle kamerafabrikker i en hård konkurrencesituation. Men der er stadig god opbakning til photokina messen, der ser sig selv som en vigtig international platform for innovation.