Antenne-TV
Tirsdag den 28. februar 2017
DR2 sendes nu
i HD-kvalitet
Tilbage i december blev DR K lanceret i HD opløsning på det mastebaserede sendenet, og fra den 28. februar sendes nu også DR2 i HD.

Ligesom DR1, DR3 og DRK så sendes DR2 nu i 720p opløsning på DVB-T. Der er altså tale om den lave HD-opløsning, idet der jo også findes HD i 1080i og 1080p. Men det er under alle omstændigheder et klart fremskridt i forhold til den hidtidige SD-kvalitet

Sådan sker ændringen

Rent praktisk så bytter DR Ramasjang og DR2 plads i hver sin MUX for at muliggøre ændringen. På de nyere TV/TV-bokse sker ændringen fra SD til HD automatisk, mens det på ældre TV og TV-bokse kan kræve en ny kanalsøgning.

Der er pt. ikke mulighed for, at DR Ultra og DR Ramasjang også kommer i HD på DVB-T sendenettet. Men disse kanaler kan ses i HD via kabel-TV fra YouSee, Stofa og Waoo.