Mediefusion
Onsdag den 25. januar 2017
JP/Politikens Hus får kun
halvdelen af Børsen
Konkurrencemyndigheden sagde nej til fusion af hensyn til øvrige printmedier og annoncører.

Erhvervsavisen Børsen bliver ikke fuldgyldigt "medlem" af mediekoncernen JP/Politikens hus. I stedet bliver Børsen "hang around" efter mediekoncernen har købt 49,9 procent af aktierne af den svenske Bonniers-koncern

Dette står klart, efter det ikke er lykkedes JP/Politikens Hus at overbevise konkurrencemyndighederne om, at en samlet fusion ikke ville føre til monopollignende tilstande på især det trykte mediemarked i Danmark.

Da fusionsplanerne blev offentliggjort for et år siden, blev der ikke lagt skjul på, at den skulle styrke Danmarks største privatejede mediegruppe i fremtidens kamp om især det digitale annoncemarked, hvor giganter som Facebook og Google allerede har sat sig på en stor del af den voksende omsætning.

Yderligere information: politiken.dk.