| Nye tal fra Koda | November 2020 |
Kvindelige musikskabere |
||
Kodas første kønsstatistik viser en kønsubalance i indtjeningen hos de danske musikskabere, og den bliver markant større jo højere deres indtjening er. Det er en skævhed, der skal ændres på, lyder det fra Koda.Koda står for "Komponistrettigheder i Danmark" og organisationens første kønsstatistik viser en ubalance, både målt på kønsfordelingen generelt og på indtjeningsniveau.
Andelen af kvindelige rettighedshavere udgør kun 19 procent af Kodas medlemmer, og deres andel af udbetalinger fra Koda er endnu mindre. De kvindelige medlemmers musik blev nemlig kun spillet i et omfang, der gav dem ti procent af udbetalingerne.
Ubalancen er mest markant mht. de medlemmer, som får spillet deres musik i et så stort omfang, at de kan tælles med blandt de bedst indtjenende i Koda. Ud af de 118 medlemmer, som modtog mere end 400.000 kroner i 2019, var blot ni kvinder. Det svarer til, at kvinderne modtog seks procent af det samlede udbetalingsbeløb i den højeste indtægtsgruppe.
Ifølge Kodas bestyrelsesformand, Niels Rønsholdt, er kønsubalancen skyld i, at et stort potentiale går tabt:
– Disse tal afspejler på ingen måde det omgivende samfund, og vi går glip af et umådelig stort potentiale og en masse talent, som kunne gavne udviklingen og konkurrencen i hele den danske musikbranche, siger han.
Niels Rønsholdt mener, at tiden er inde til et samlet og gennemgribende opgør med kønsubalancen i dansk musik, men peger også på behovet for mere viden:
– Kodas data siger ikke noget om årsagerne til, at tingene ser ud, som de gør, men forhåbentlig kan de bidrage til at vi får det afdækket. Hvis vi som branche skal løse problemet, så skal vi nemlig kende problemets rod.
– Hvad er barriererne for en mere jævn kønsrepræsentation i den skabende del af musiklivet? Hvad er det, der gør, at så få kvinder når toppen af indtægtsskalaen? Hvad er kulturelt, hvad er strukturelt, og hvor i kæden bor de egentlige forhindringer?
– Der er ingen tvivl om, at der skal sættes ind fra mange sider for at komme denne helt utidssvarende skævhed til livs. Vi kan alle sammen gøre noget, og vi skal alle sammen påtage os et ansvar.
I statistikken kan man læse, hvordan kvinder og mænds andel af udbetalingsbeløbet fordeler sig på de fem områder, hvor der blev udbetalt flest penge til Kodas medlemmer i 2019. Igen kan man se en generel ubalance, som dog er mest udtalt på tv-området, hvor kvinderne kun modtog fire procent af det samlede udbetalingsbeløb.
Ubalancen bliver også her endnu mere tydelig, hvis man ser på de bedst indtjenende medlemmer på de fem områder. Ud af de ti bedst indtjenende medlemmer på de fem områder, finder man kun tre kvinder ud af 50 navne på listen. Herudover viser kønsstatistikken, at siden kvindernes andel af den samlede udbetaling toppede i 2012, er det faldet med 20 procent til 9,9 procent i 2019.
For næstforkvinde i Kodas bestyrelse, Anna Lidell, som i en årrække har været engageret i kønsproblematikken i dansk musik, understreger de nye tal alvoren i et velkendt problem:
– Vi har længe vidst, at det stod grelt til med kønsbalancen, og derfor er det også et af fire strategiske fokusområder i Kodas nye kulturstrategi, siger hun. – Vi har allerede gennem Koda Kultur investeret i projekter, der arbejder for at fremme den kvindelige repræsentation i musikken. Den indsats fortsætter vi, for en ændring kræver et langt sejt træk. |
 Der har i de senere år været et stigende fokus på kønsubalancen i musikbranchen. For at kaste lys over udfordringerne i den del af musikbranchen, som Koda repræsenterer, udgiver Koda nu sin første detaljerede statistik om kønsbalancen blandt komponister og sangskrivere.  |
|