Det startede i 1992
september 2020

Philips TV sætter
store EISA-rekorder

Årets prestigefyldte EISA-priser er netop offentliggjort, og Philips TV vinder for fjerde år i træk kategorien Best Buy og for tredje år i træk kategorien Home Theatre TV.


Philips OLED-TV har sat standarden for billed- og lydkvalitet – takket være firmaets kraftfulde P5-processor og den særlige vægbelysning omkring billedskærmen, kaldet Ambilight. Og Philips TV har faktisk været på vinderlisten, lige siden EISA priskomiteen gav den allerførste TV-pris i forbindelse med et jurymøde her i Danmark, nærmere bestemt i Hillerød. Det var i 1992 – samtidig med at det danske landshold på overraskende vis vandt europamesterskabet i fodbold!

Evolution og revolution

Om valget af 55 tommer OLED805 som Best Buy OLED TV for 2020-2021, siger EISA-juryen:

"Både evolution og revolution. Philips' nye midtersegment-OLED-TV har Androids smarte features og universal HDR-understøttelse, men har i allerhøjeste grad en opgraderet billedbehandling. Resultatet er en 4K-HDR-skærm, der får det bedste ud af indhold fra diske og digitalt. Suppleret med forbedringer via kunstig intelligens i P5-processoren, som giver et boost til skarphed, farve og klarhed i bevægelser. Det er et fremragende TV til en fornuftig pris."

Årets Home Theatre TV

Om valget af 65 tommer OLED+935 til Home Theatre TV of the Year 2020-2021, siger EISA-juryen:

"Overlegen lyd og uovertruffen billedkvalitet forenes i Philips' topmodel inden for 4K OLED TV. Førstnævnte kommer fra det innovative, integrerede 3.1.2 højtalersystem, designet i partnerskab med audiospecialisten Bowers & Wilkins. 4-sidet Ambilight føjer yderligere et lag af oplevelse til et 'home theatre TV', som i forvejen er fuldstændig forrygende."

Priser

55 tommer OLED805 kom på det danske marked i juli til 15.000 kr., mens OLED+935 kommer på det danske marked fra september. 48 tommer koster 18.000 kr, 55 tommer koster 21.000 kr og 65 tommer koster 27.000 kr.

EISA-juryen udgør den største samling af tech-eksperter fra 29 lande og 55 førende specialmagasiner. Juryens allerførste pris – Årets Kamera – blev uddelt i 1982. Den første TV-pris blev uddelt 10 år senere, i 1992.

Danmark kom med i priskomiteen i 1985.


Philips TV vinder to EISA-priser: Best Buy TV for 4. år i træk og Home Theatre TV for 3. år i træk. Her ses EISA Best Buy OLED TV 2020-2021: Philips 55 tommer OLED805 til 15.000 kr. Vægbelysningen omkring billedskærmen er det såkaldte Ambilight, som er en Philips specialitet.