Blackmagic URSA Mini Pro 12K
juli 2020

Magien slår
adskillige rekorder

Blackmagic hævder, at den nye URSA Mini Pro 12K er verdens mest avancerede digitale filmkamera – med ny Super 35 12K-billedsensor, ny Generation 5 Color Science håndtering af videodata og ny Blackmagic RAW-ydelse. Prisen er alligevel overkommmelig: 66.000 kroner.


Blackmagic URSA Mini Pro 12K er et nyt digitalt filmkamera – med en 12.288 x 6.480 pixels 12K billedsensor i Super 35 format, med et kontrastomfang på 14 blændetrin, og med mulighed for billedfrekvenser på op til 60 billeder pr. sekund i 12K – med 80 megapixel pr. frame.

Det er fabrikkens 3. generation, og kameraet understøtter Blackmagics nye Generation 5 Color Science og en højere Blackmagic RAW-ydeevne – alt sammen i det prisvindende URSA Mini Pro-kamerahus. Desuden medfølger softwaren DaVinci Resolve Studio til postproduction.

Bedre end film

URSA Mini Pro 12Ks ekstreme opløsning går langt ud over traditionel film.

Ud over det fulde format på 12.288 x 6.480 pixels/12K kan man opnå eksra høj billedkvalitet via oversampling fra 12K til 8K og 4K. Ifølge fabrikken giver det billeder med ekstraordinære hudfarver og detaljer á la high end still-kameraer. Ved 8K kan man desuden optage slow motion med 110 bill/sek, og ved 4K/Super 16 med op til 220 bill/sek.

URSA Mini Pro 12K er udstyret med en udskiftelig PL-adapter til traditionelle filmobjektiver. Men man kan også montere adaptorer til EF- og F-objektiver. Kameraet har indbyggede ND-filtre, samt slots til optagelse på CFast og UHS-II SD hukommelseskort. Derudover er der en SuperSpeed USB-C-port for tilslutning af en ekstern recorder.

Helt konkret kan kameraet optage indtil 900 MB/sek på to CFast-kort eller 500 MB/sek på to UHS-II SD-kort. Ved optagelse på en ekstern recorder kan kameraet naturligvis også levere indtil 900 MB/sek.

Kan købes nu

BlackMagic nævner, at kameraet er velegnet til spillefilm, tv-serier og IMAX i stort format. Og det er også velegnet til blue- og green-screen optagelser.

Blackmagic URSA Mini Pro 12K kommer på markedet i juli 2020, hvor det kan købes hos alle Blackmagic Designs forhandlere over hele verden – pris 66.000 kroner.


Blackmagic URSA Mini Pro 12K kameraet er ifølge fabrikken velegnet til optagelse af spillefilm, tv-serier og IMAX i stort format. Og det er også velegnet til blue- og green-screen optagelser.

Kameraet leveres som standard med en PL objektiv-adaptor, og der medfølger desuden softwaren DaVinci Resolve Studio til postproduction. Som ekstratilbehør fås adaptorer til EF- og F-objektiver.

Fakta om Blackmagic
URSA Mini Pro 12K

  • 12.288 x 6480 12K Super 35-sensor.
  • Velegnet til spillefilm, VFX og high end TVC'er.
  • 14 blændetrins kontrastomfang ved 800 ISO.
  • Ny Blackmagic RAW til realtime 12K redigering.
  • Blackmagic RAW optimeret til Metal, CUDA og OpenCL.
  • Generation 5 Color Science med ny filmkurve.
  • Optager op til 60 fps i 12K, 110 fps i 8K og 220 fps i 4K.
  • CFast-optagelse med to hukommelseskort med op til 900 MB/sek.
  • PL objektiv-adaptor medfølger. Der fås også adaptorer til EF- og F-objektiver.
  • SuperSpeed USB-C tilslutning til optagelse på eksterne diske.
  • Inkluderer DaVinci Resolve Studio til postproduktion.
  • Kompatibel med den nye Blackmagic URSA Mini recorder.