Teknologisk udvikling
juni 2020

Da fotografen blev lydmand

Indtil omkring 1980 bestod et tv-reportagehold af en journalist, en fotograf og en lydmand. Og da den tidligere 16 mm film var blevet afløst af U-matic maskiner, så var den samlede tid fra optagelse til nyhedsindslaget kunne bringes bragt ned fra timer til minutter. I dag kan vi så bringe nyhedsudsendelser live fra en smartphone...



Ole B. Ørsted – "Den gamle tonemester"

Hovedparten af indholdet i selv den mest moderne nyhedsudsendelse i 2020 er stadig oplæsning fra studieværten – læs radioavis – nu så med billeder på. Er du i tvivl, så sluk for lyden næste gang du ser en tv-avis.

Nyhederne er fortsat billededominerede, og lyden er nu rykket helt ned på en sidsteplads. Når vi ser liveindslag fra vores reportere rundt omkring i verden, så er det suverænt billedkompositionen der har magten, mens der på lydsiden er baggrundsstøj fra trafik og publikum, larmende lastbiler, blæst og vind i mikrofonen, så man ikke kan høre hvad der bliver sagt. Men det er der ikke længere nogen der tager sig af, fordi det også er fotografen der har ansvaret for lyden. Og lyden bliver kontrolleret ved at se, om VU-metret slår ud eller ej?

Ville man tidligere sende sjældne eller unikke optagelser til DR, skulle de leveres på U-matic eller en anden broadcast standard. Ellers blev billederne overplastret med røde blinkende skilte hvor der stod "amatør-optagelser". Ud fra de samme kriterier, er det ikke mange optagelser. der ville passere dét nåleøje i dag.

Skulle billedet fra smartphonen svigte eller hakke, går der ikke mange sekunder før det bliver afbrudt, mens uforståelig og forvansket lyd kan fortsætte over væsentlig længere tid.

Jamen, er det ikke hvad personen ville fortælle der er vigtigt?

Nja, det kan vi jo altid læse højt!

Når der er billedsvigt i studiet, går der alarm, mens den mikrofon der ikke var tændt for, bliver rettet ved lejlighed, måske.

Hvornår er der brug
for en lydmand?

Men skal der altid en lydmand til for at lave god lyd?

Ikke nødvendigvis, hvilket man ofte kan konstatere ved koncerter og festivaler, hvor rockmusik-døve lydfolk sidder langt tilbage fra scenen og onanerer bag kæmpepulte ved lydtryk, der er pænt over 100 dB, hvilket igen har øget salget af høreværn – grotesk.

For mig at se handler det om ansvar, erfaring og evnen til at lytte.

Mens billedsiden fortsat handler om korrekt eksponering, skarphed, højlys, hvidbalance o.a. tekniske julelege, så er lyden blevet noget med en enkelt knap man drejer på – en knap som nu mere er afløst af automatiske kompressor- og gateenheder. Og det er jo ganske smart.

Problemet er dog fortsat, at disse enheder ikke forstår dansk.

Og problemet fortsætter helt ud i vores stuer, hvor vi nu har fået kæmpeskærme i 4K-UHD, monteret med to små piphøjttalere under skærmen, og de spiller ind mod væggen og ned i gulvet. Jo, den digitale udvikling er fantastisk?

Kassettebåndets indtog

Men spoler vi båndet lidt tilbage til kassettebåndets indtog i 70'erne, så er der dog hjælp at hente.

I alverdens musikstudier stod der store og kostbare monitorsystemer langt fra pulten, og den utrænede kunne så undre sig over, at der var placeret nogle "madkasser" på pulten, i form af små 4-5 tommers monitorer.

Forklaringen var dog enkel, for afspillemediet hos brugerne var i en lang årrække kassettebånd, og hvad nyttede et super HiFi-stereomix via tonsedyre monitorer, hvis ikke mixet også fungerede hos brugeren, også gerne i mono.

I dag bruges mest nærfeltmonitorer, placeret med direkte stråling mod afviklingsteknikerne. Men anskaf dog nogle gængse fladskærme i mellemprisklassen og brug dem ind imellem som reference – så ved I hvordan det lyder ude i stuerne hos modtagerne. Og det er ikke for kønt.



– Klar og tydelig taleforståelse er nødvendig, når vi ønsker at formidle historier, fortællinger og budskaber, siger freelance tonemester Freja Printz. – Hvis du kommer hjem med uskarp og uklar lyd, vil projektets samlet kvalitet falde drastisk og formidlingen kan gå tabt, samtidigt med at både eftersynk og efterarbejdet ofte bliver dyrt og tidskrævende.

TV-avis har alle dage været Radio-avis med billeder på, hvilket jo ikke er god latin hos nyhedsmedierne. Men jeg synes det har taget en endnu mere grotesk drejning de senere år, nu hvor man kan bringe live-indslag fra en smartphone, uanset signaldækning og billedkvalitet – uha, siger "Den gamle tonemester", Ole B. Ørsted.

Læs også
- Ole Ørsted: Han blev lydmand som 17-årig
- Dansk tale-tv fungerer dårligt...