Luxe Soundsystem
april 2020

Nyt lydmøbel
skal kæmpe med
hi-fi-branchen

Møbelgiganten Bolia og lydproducenten Lemus lancerer i fællesskab et lydmøbel, som indeholder den nyeste og mest avancerede lydteknologi. Ambitionen er at revolutionere både indretnings- og hi-fi-verdenen.


Livet er fyldt med kompromiser, og et af de mest klassiske opstår, når et par flytter sammen: Skal vi have en stilrent indrettet stue, eller skal vi have de store højttalere frem, så vi kan høre ordentlig musik? Den danske lydproducent Lemus eliminerer nu i samarbejde med Bolia.com denne modsætning via lanceringen af lydmøblet Luxe Soundsystem.

– Streamingbølgen har udkonkurreret mange af de gode, gamle hi-fi-anlæg. Men de små, smarte designhøjttalere kan altså ikke spille særligt højt eller godt, siger Rasmus Kastrup fra Lemus. – God lyd kræver nemlig plads og store højttalere. Derfor har vi sammen med Bolias designere pakket dem ind i et lydmøbel, der lyder lige så godt, som det ser ud.

Lyden leveres af to high end højttalerelementer samt en kraftfuld 8 tommer basenhed med ekstra lang vandring. En indbygget forstærker på 300 watt giver højttalerne rigelig med kraft.

Klassisk design, moderne teknologi

Luxe Soundsystem er klassisk, dansk møbeldesign, men under sildebensmønstret finder man den nyeste og mest avancerede teknologi. Lydmøblet er et komplet anlæg med både analoge, digitale og trådløse tilslutningsmuligheder. Fra mobilen kan man blandt andet anvende Spotify Connect, Google Cast og Airplay2. Men det er også muligt at tilslutte en ekstern pladespiller eller CD-afspiller.

– Vores lydingeniører har taget alle tricks i brug for at gøre det muligt at skabe lyd af høj kvalitet hjemme i dagligstuen, siger Rasmus Kastrup. – F.eks. tager Luxe Soundsystem højde for det allervigtigste for god lyd, nemlig det rum, som lydmøblet befinder sig i. Den indbyggede rumkorrektion tager nemlig bestik af akustikken i rummet og optimerer lydsignalet efter den...

Outperformer konkurrenterne

Det nye lydmøbel er en udvidelse af Bolias allerede eksisterende Luxe-serie, der er skabt af møbeldesigneren Michael H. Nielsen. Serien omfatter i forvejen TV-møbler, men for første gang i Bolias historie følger lydanlægget nu med i møblet.

– Luxe Soundsystem fungerer også som en luksuriøs soundbar, som kan levere bedre lyd end alt, hvad man kan købe i Elgiganten og Power, siger Rasmus Kastrup. – Med et enkelt HDMI-kabel kan lydmøblet forbindes til et TV via ARC, så man kan styre lydniveauet med TV'ets fjernbetjening og omdanne hele stuen til hjemmebiograf.

Luxe Soundsystem koster 13.500 kroner inkl moms og fås allerede på Bolia.com og i Bolias butikker.


Luxe Soundsystem er et lydmøbel i klassisk dansk møbeldesign. Det særlige er, at man her får de mest moderne tilslutningsmuligheder, og at lydkvaliteten er i top, bl.a. fordi der automatisk tages højde for akustikken i stuen (foto Lemus).

Lydmøblet indeholder to high end højttalerelementer samt en kraftfuld 8 tommer basenhed med ekstra lang vandring. En indbygget forstærker på 300 watt giver højttalerne rigelig med kraft (foto Lemus).

Fakta om Lemus

Lemus blev stiftet i 2014 med visionen om at fusionere lyd og smart home-teknologi med design- og møbelindustrien. Lemus Home er designet, udviklet og produceret i Danmark med hjælp fra nogle af verdens førende lydingeniører.

Yderligere information: lemus-home.dk.