Årets Pressefoto
januar 2020

Vinderne offentliggøres
den 6. marts

To dage med mange timers hårdt arbejde, hvor dommerne indgående studerede og diskuterede årets indsendte materiale til Årets Pressefoto, er overstået. 166 fotojournalister, tv-fotografer og pressefotografer havde indsendt 2.678 fotografier og 35 web- og tv-produktioner til årets konkurrence.


I år er der 13 kategorier indenfor stillbilleder, hvor Åben Klasse og Long Term Projekter, der sidste år var samlet i én kategori, nu er blev udskilt i to kategorier. 55 pressefotografer havde valgt at sende en kollektion ind i kategorien "Årets Pressefotograf". Den største kategori med enkelt-billeder var traditionen tro "Portræt" med 284 billeder, og den største samling serier var sendt ind i "Årets Reportage Danmark", der kunne bryste sig af ikke færre end 46 serier.

Dommerne

Fotojuryen bestod i år af fotograf Mette Frandsen, fotograf Kristine Kiilerich, fotograf og filmager Christian Wium, Aarhus Universitet, freelancefotograf og tidligere fotochef på Nordjyske Medier Michael Koch, samt fotoredaktør Mie Brinkmann, Weekendavisen.

I afdelingen for web- og tv-produktioner var dommerne også grundige og fornøjede over årets udvalg, hvor kvaliteten flere steder var virkelig høj. Juryen bestod af dokumentarinstruktør og fotojournalist Louise Leth, fotograf Jonathan Gravesen og fotojournalist Louise Koustrup, TV2/Fyn.

Årets nominerede

Anders Birch, United Production
Andreas Haubjerg, studerende, DMJX
Andreas Vinther, studerende, DMJX
Asger Ladefoged, Berlingske
Benny Kjølhede, studerende, DMJX
Bo Amstrup, freelance
Ditte Valente, freelance
Emilie Thejl-Madsen, freelance
Jacob Ehrbahn, Politiken
Jeppe Bøje Nielsen, freelance
Jeppe Carlsen, freelance
Jesper Houborg, studerende, DMJX
Kasper Løftgaard, freelance
Laura Bisgaard Krogh, studerende, DMJX
Lærke Posselt, freelance
Mads Joakim Rimer Rasmussen, freelance
Marie Hald, Moment Agency
Mathias Svold, freelance
Morten Lau-Nielsen, Morgenavisen Jyllands-Posten
Nanna Navntoft, studerende, DMJX
Oscar Skott Carl, Berlingske
Peter Hove Olesen, Politiken
Peter Leth-Larsen, Jysk Fynske Medier
Sarah Hartvigsen Juncker, studerende, Dagbladet Information
Simon Læssøe, freelance
Stine Bidstrup, Morgenavisen Jyllands-Posten
Tobias Nicolai, freelancer
Valdemar Stroe Ren, studerende, DMJX

Udstillingen åbner fredag den 6. marts 2020 i Det Nationale Fotomuseum, Den Sorte Diamant, Det Kongelige Bibliotek, København. Ved samme lejlighed offentliggøres vinderne.


Formand for Pressefotografforbundet Lars Lindskov (th) siger tak til dommerne oven på to hektiske dage, hvor de har kigget og udvalgt billeder til Årets Pressefoto 2019/2020 (foto Mikkel Berg Pedersen).