De sociale medier
januar 2020

Årsskiftet blev fejret med
masser af mobiltrafik

Traditionen tro var antallet af opkald og datatrafik på sit højeste, da festglade danskere sprang ind i 2020.


Da rådhusklokkerne slog 00.00 nytårsaften, var det ikke kun ensbetydende med skål i champagne, kransekage-spisning og starten på et nyt årti. Efter at nytåret blev skudt ind, var der nemlig også en heftig opkalds- og datatrafik på Telenors netværk, for vi vil fortsat sende en lille nytårshilsen, og vi vil dele aftenens festlige højdepunkter med vores nærmeste.

– Danskerne sender generelt færre sms'er, men vi kan se, at man stadig sender sms'er og foretager opkald, når familie og venner skal ønskes et godt nytår, siger netværksekspert i Telenor, Jesper Mølbak. – Vi ser dog også at datatrafikken stiger markant, hvilket vidner om, at man selvfølgelig benytter de sociale medier som f.eks. Snapchat og Instagram mere og mere til at dele nytårsminderne på.

3.184.280 opkald

I alt blev der foretaget 3.184.280 opkald på Telenors netværk på nytårsnatten mellem 22.00 og 06.00. Det er en stigning på 577% i forhold til en normal hverdag.

Derudover kan det ud fra dataforbruget i udlandet ses, at danskerne prioriterer at streame og se dronningens nytårstale, selvom man er udenlands, og man vil også se rådhusklokkerne slå kl 24. Telenor kunne nemlig se en stor stigning i brugen af data i udlandet kl. 18.00 og kl. 24.

Fakta om Telenor

Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Skandinavien og i Asien, og som på verdensplan hjælper 183 millioner kunder med at kommunikere.

Omtrent 1,7 millioner mobilkunder gør brug af Telenors netværk i Danmark.

I Danmark har Telenor ca. 1.400 medarbejdere og 57 butikker fordelt over hele landet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien.


– Datatrafikken stiger markant nytårsaften, siger netværksekspert i Telenor, Jesper Mølbak. – Det vidner om, at folk ikke alene ringer og sms'er for at ønske godt nytår, men selvfølgelig også benytter de sociale medier som f.eks. Snapchat og Instagram.