Test: Blue Yeti X
september 2019

Mikrofonen er
et helt lille lydstudie

Blue Yeti X er en USB-mikrofon, som er udviklet specielt til gaming, streaming og podcasting. Den indeholder fire mikrofonkapsler, hvilket giver mulighed for omstilling mellem nyre-, ottetals- og kuglekarakteristik plus stereooptagelse.



Finn Nesgaard

For mig har en mikrofon altid bare været en mikrofon.

Nu vel – den kan naturligvis have forskellig størrelse (miniature, stormembran etc.), forskellig forbindelse til lydoptageren (DIN, XLR, trådløs), forskellig retningskarakteristik (kugle, nyre, supernyre) og forskellig følsomhed. Så noget ved jeg da om mikrofoner...

Men jeg var ikke opmærksom på, at en mikrofon med USB-tilslutning faktisk kan være et helt lille lydstudie. Og her blev den nye Blue Yeti X rent ud sagt en øjenåbner – eller skulle vi sige øreåbner?

Gaming, streaming og podcasting

Men lad os først se på, hvad man dog kan bruge "et lydstudie i en mikrofon" til. Blue nævner selv gaming, streaming og podcasting som oplagte anvendelsesmuligheder.

Gamerne er jo ofte et helt hold, som skal samarbejde tæt og hurtigt med hinanden, og de har derfor brug for at kunne snakke uforstyrret med hinanden via mikrofon og hovedtelefoner.

Podcasting og streaming er i voldsom vækst – og væksten skyldes i høj grad folk som sidder hjemme i stuen foran computeren, så de har hverken et lydstudie eller en lydtekniker til rådighed. Men de har råd til en mikrofon med indbygget lydstudie til 1.500 kr, for det er hvad den nye Yeti X kommer til at koste, når den kommer på markedet engang i oktober.

Hvad får man for pengene?

Lad mig allerførst slå fast, at man får utroligt meget for pengene!

F.eks. er den 1,3 kg tunge enhed med solidt fodstykke ikke bare en enkelt mikrofon, men fire – gemt under det glinsende gitter. Som standard fungerer Yeti X som en retningsbestemt mikrofon. Men ved tryk på en knap kan man skifte til ottetalskarakteristik, kuglekarakteristik og stereo. Det betyder f.eks., at man kan interviewe en person der sidder på den anden side af mikrofonen.

Der er også tilslutning for en hovedtelefon, og man kan ikke alene høre det som mikrofonen opfanger, med også det som den modtager fra computeren via USB-tilslutningen, der samtidigt fungerer som strømforsyning.

Mikrofonen har – naturligvis – også en knap til indstilling af optageniveauet, lydstyrken i hovedtelefonerne og balancen mellem mikrofonens og computerens lydsignal. Og lydniveauer mv angives med LED-lys, så man ikke alene kan høre, men også kan se hvordan mikrofonen er indstillet, og om der er risiko for overstyring.

Softwaren

Der er udviklet et særlig Blue Voice software, som efter sigende vil udvide mikrofonens funktioner og muligheder ganske gevaldigt. Denne software får man gratis med i handelen. Men den var desværre ikke klar til testen, så jeg kan først prøve den på et senere tidspunkt.

I stedet downloadede jeg den ligeledes gratis Audacity software, og den fungerede helt problemløst på min Windows 10 computer. Der er dog også en række andre lydprogrammer, som kan bruges sammen med Blue Yeti


Blue Yeti X er en USB-mikrofon, der nærmest fungerer som et helt lille lydstudie. Den egner sig derfor til eksempelvis gaming, streaming og podcasting.

Prisen er kun 1.500 kroner inklusive en lydsoftware, som vil gøre det endnu lettere at lave enmandsproduktioner. Denne software var dog ikke klar til testen.

Under metalgitteret er der ikke mindre end fire mikrofonkapsler. Det giver mulighed for omstilling mellem nyre, ottetals og kugle-karakteristik samt stereo.

Tekniske data for Blue Yeti X

MIKROFON
Strømkrav: 62 mA
Max strømforbrug: 203 mA
Sample/bit rate: 48 kHz, 24-bit
Mikrofonkapsler: 4 Blue 14 mm kondensatormikrofoner
Karakteristik: Nyre, ottetal, kugle, stereo
Frekvensområde: 20 Hz – 20 kHz
Max SPL: 122 dB

HOVEDTELEFONFORSTÆRKER
Impedans: Minimum 13 ohm, typisk 16 ohm
Output (RMS): 72 mW RMS per kanal
THD: 70 dB (0.03%)
Frekvensområde: 20 Hz – 20 kHz
Signal/støj-forhold: 100 dB
Størrelse: 11 cm x 12 cm x 29 cm
Vægt med bordstativ: 1,3 kg
Vægt, mikrofon alene: 519 g

SYSTEMKRAV
PC:
Windows 7, 8.1, 10
USB 1.1/2.0/3.0
MAC:
macOS (10.10 eller højere)
USB 1.1/2.0/3.0

ANVENDELIGE LYDPROGRAMMER
Blue Voice , GarageBand, SoundCloud, Audacity, iMovie, Ableton Live, Skype