Nyt Canon tilbehør
september 2019

Nu kan man
fjernstyre fotokameraet

Canon har udviklet en fjernbetjeningsløsning til stillbilledfoto. Derved kan fotografen styre flere fotokameraer med udskiftelige objektiver – f.eks. i forbindelse med sportsbegivenheder.


"Bedre sent end aldrig", kunne man passende sige, for de såkaldte PTZ (pan-tilt-zoom) kameraer har jo i årevis gjort det muligt for videoproduceren at sidde stille og roligt foran videomikseren og klare en flerkameraproduktion, ene mand. Og det er den arbejdsmetode, som man nu vil give stillfotograferne adgang til, så de ikke behøver at løbe rundt med hele udstyret for at indfange de gode motiver...

Arbejdsmetoden forudsætter naturligvis, at man på forhånd ved fra hvilke positioner der skal tages billeder. Men dét gælder jo allerede ganske ofte i forbindelse med store sportsbegivenheder, hvor fotografen har fået tildelt en bestemt position, hvorfra han/hun må arbejde.

Med Canons nye fjernbetjeningsløsning kan fotografen simpelthen "stå flere steder på samme tid" og indfange de gode motiver – takket være PTZ-teknologi. Det hele styres fra en enkelt PC.

Andre muligheder

Canon udvikler systemet yderligere med det formål, at det også skal kunne benyttes til andre fotoopgaver end sportsbegivenheder – for eksempel TV- og filmproduktioner eller til e-handel og produktfotografering.

Systemet kunne måske også give bryllupsfotografen nye diskrete muligheder. Under selve brylluppet må man ikke løbe rundt og forstyrre. Men et par diskret opstillede fjernstyrede kameraer kunne måske godt accepteres...


Det var da på tide, at den professionelle stillbilledfotograf får de samme PTZ-muligheder, som videoproduceren har kunnet benytte sig af i årevis. Det er Canon som stå bag løsningen til fabrikkens kameraer med udskifteligt objektiv. Prisen kendes endnu ikke.