Nytænkning
august 2019

Sigmas næste kamera
er en "grundsten"

Sigma er først og fremmest kendt for sine objektiver. Men nu kommer den japanske fabrik med et kamera, som kan føre til en mindre revolution i den professionelle videoverden.


Det er en offentlig hemmelighed, at salget af videokameraer til amatørmarkedet er gået voldsomt tilbage, og at der heller ikke sælges så mange fotokameraer. Desuden er det i dag et krav, at det moderne fotokamera skal være udstyret med en nærmest professionel videofunktion.

Af samme grund bruger et betragteligt antal professionelle videofotografer i dag fotokameraer til optagelserne, for hvorfor løbe rundt med to kameraer, når man kan klare sig med et enkelt kompakt fotokamera?

Baggrunden for hele denne udvikling er mobiltelefonerne, for det er rent ud sagt utroligt hvad disse små enheder kan præstere, både mht. foto og video. De er derfor hårde at konkurrere imod.

Sigma har fået en idé

Spørgsmålet er derfor: Hvad kan kamerafabrikkerne gøre for få et nyt fodfæste? Og her er Sigma på vej med en spændende idé.

Navnet er Sigma FP, og det dækker over en lille firkantet full frame kamerablok, som kan udbygges til alle mulige og umulige kameratyper via tilbehør fra både Sigma selv og fra eksterne leverandører. Det betyder at fotografen selv kan bygge lige præcis den kameramodel, som han/hun har brug for. Og resultatet kan både gå hen og blive lettere og mere kompakt, end hvis man valgte en professionel standardløsning.

Den danske Sigma ekspert Jan Christensen fra Tura Scandinavia omtaler Sigma FP som "grundstenen", der kan rigges op til at være et full blown cinema kamera med alt hvad der allerede findes af kendt tilbehør derude, men at det også kan være basis for et kompakt high-end still kamera.

Jan Christensen nævner også, at med lanceringen af Sigma FP har fabrikken for første gang valgt at bruge en tysk Beyer sensor som billede-dannende element, og at årsagen til skiftet fra Sigmas egen Foveon sensor skulle være, at den ikke er god til video. Af samme grund er der nu også Beyer sensorer i alle fabrikkens øvrige kameraer.

Pris og levering

Der er endnu ikke frigivet tekniske detaljer om Sigma FP kameraets ydeevne. Pris og leveringstidspunkt kendes heller ikke. Men man gætter på levering slut efterår 2019.

Yderligere information på www.Sigma-global.com.


Sigma FP er en kompakt "grundsten", som kan udbygges til en lang række forskellige kameratyper. Sensoren er full frame.

Her er Sigma FP udbygget til et full blown cinema kamera (tv) og til et mere traditionelt fotokamera (øverst).

Kun fantasien sætter grænserne for, hvad det nye Sigma FP kamerahus kan udbygges til. Fabrikken har hverken offentliggjort lanceringstidspunkt eller pris...