Handelssamkvem
august 2019

Kinesere investerer
i hollandske
array-højttalere

Vi vil gerne tegne et billede af et Kina, som stjæler vores teknologi og derefter laver det hele selv. Men her er et eksempel på, at kineserne bestemt også går på indkøb hos os i Vesten.


Nyheden er, at det kinesiske udlejningsfirma Cellosound har investeret i et LR28 Pro Ribbon touring system fra hollandske Alcons Audio. Det er et højttalerudstyr, som nu løfter lydkvaliteten til hi-fi niveau ved nogle af kinesernes største koncerterarrangementer.

Fremgang i 00'erne

Cellosound blev grundlagt i 1998, og udstyret bestod dengang af en brugt DDA mikser og et par små sæt PA-udstyr. Men da den kinesiske økonomi begyndte at vokse hurtigt i begyndelsen af 2000-tallet, så voksede Cellosounds kundebase også, og det samme gjorde firmaets beholdning af udlejningsudstyr.

– I slutningen af 2018 var vores kundebase blevet så stor, at det var nødvendigt at investere i en ny high-end-løsning til de største koncerter, siger Raymond Liu fra Cellosound. – Vores kunder efterspurgte udstyr til store touring og EDM events (Electronic Dance Music), og vi vidste det var nødvendigt at investere i et stort line-array-system, hvis vores firma skulle fortsætte den positive udvikling.

– Vi kontaktede derfor AV-distributør Guangzhou Donghui Digital Technology Development, og her anbefalede man line array systemet LR28. Efter at have hørt det i praksis har vi derefter investeret i 16 LR28, otte BC543 subwoofere og Sentinel 10 højttalerstyring, siger Raymond Liu.

Cellosound har bl.a. brugt det hollandske lydudstyr til live broadcast events for det kinesiske teknologifirma Sina Corp.


Tom Back fra hollandske Alcons Audioer her fotograferet i Guangzhou sammen med folkene fra Cellosound. Det kinesiske firma har investeret i 16 Alcons LR28 arrayhøjttalere.

– Vi er meget tilfredse med LR28 løsningen fra Alcons Audio, siger Raymond Liu fra Cellosound. – Og vi kommer med garanti til at købe flere arrays i den nærmeste fremtid.