Akademisering
Februar 2019

Totalt kaos på Filmskolen

87 af skolens i alt 96 elever har underskrevet en mistillidserklæring til deres rektor, hvilket vel svarer til at kræve hende fyret. I hvert fald er det svært at forestille sig nogen større fiasko for en skoleledelse, som har skaffet sig af med en stor del af underviserne for derved at skabe basis for en ny form for skole.



Finn Nesgaard

Allerede før Vinca Wiedemann overtog rektorstillingen i 2014 efter min bror Poul Nesgaard, da hans ansættelseskontrakt udløb, undersøgte man mulighederne for en akademisering af uddannelserne på Den Danske Filmskole. Og i april 2013 igangsatte man faktisk et forskningsprojekt, som skulle bane vejen.

Men skolens undervisere gav i de forbindelse klart udtryk for, at man ikke havde savnet det akademiske stempel, for så længe filmskoleelever vinder de fornemste priser i verden for deres film, så har det ikke den store betydning om man kan skrive Bachelor eller Master på sit visitkort. Desuden blev det understreget, at akademiseringen skulle ske med udgangspunkt i, at Filmskolen er en kunstskole med både hjerte og hukommelse.

Ny rektor – ny strategi

Men så udløb Poul Nesgaards kontrakt som sagt. Med 21 år på posten var han ganske vist skolens markant længst siddende rektor. Men en gruppe i den danske filmverden arbejdede ihærdigt på, at nu skulle der ske en fornyelse, og det resulterede som sagt i at Vinca Wiedemann overtog jobbet.

Siden da har rygterne villet vide, at det skabte voldsomme konflikter mellem staben af undervisere og den nyudnævnte rektor. Dette har resulteret i, at en stribe af skolens undervisere ligesom Poul Nesgaard ikke har fået forlænget deres ansættelseskontrakter. Og nu skulle akademiseringen så bringes på plads...

Uddannelsesledere

Hidtil har hver af skolens otte uddannelser – fiktionsinstruktør, dokumentarinstruktør, fotograf, manuskriptforfatter, producer, klipper og tonemester, samt animations- og interactive-instruktør – haft hver sin uddannelsesleder, som har haft det fulde ansvar for eleverne på deres hold.

I det nye akademiske uddannelsesforløb er der en stribe fag som er fælles for alle de studerende, og dermed mister uddannelseslederne deres overordnede ansvar. Samtidigt slår man instruktøruddannelserne sammen, så alle disse studerende starter med det samme forløb, og først senere specialiserer sig indenfor eksempelvis fiktion eller dokumentar. Og så reduceres antallet af instruktørstuderende desuden med en tredjedel, så der nu kun optages seks om året.

Årsagen til den sidste disposition er en forholdsvis stor arbejdsløshed blandt instruktørerne.

Er det i
virkeligheden en god plan?

Alle disse tiltag lyder måske i virkeligheden ganske gode – ikke mindst i betragtning af, at uddannelserne på Filmskolen dermed kommer til at matche de øvrige akademiske uddannelser – inklusive dem på de andre kunstskoler. Og det er jo vigtigt, at alle færdiguddannede har overblik over det bredest mulige spektrum af fortælleformer, billedudtryk, lydkompositioner, redigeringsmetoder etc. Kort sagt: De skal komme ud med en værktøjskasse fuld af gode, brugbare fortælleværktøjer.

Problemet er bare, at sådan har det jo altid været. Og mindst lige så vigtigt: Den hidtidige uddannelsesform har skabt basis for et kreativt samarbejde melem eleverne, nøjagtigt som man kender det ude i det pulserende produktionsmiljø.

Jeg er bestemt ikke blind for, at ikke alle skolens uddannelser har nået det ønskelige topniveau. Men eleverne har fået mulighed for en personlig udvikling med vægt på deres særlige interesser og forcer. Og det er et faktum, at Den Danske Filmskole har et godt ry i den internationale filmverden.

Konklusion

Poul Nesgaard overtog rektorstolen som kun 39-årig, dengang Filmskolen havde til huse i de beskedne lokaler i Str. Søndervoldsstræde. Han stod for flytnngen af skolen til de nuværende faciliteter på Holmen. Og desuden har han og hans medarbejdere ført skolen gennem en teknologisk udvikling fra film til digital – en udvikling mod nye og ofte langt mere prisoverkommelige produktionsformer. Det har givet det kunstneriske udviklingsarbejde en endnu mere central betydning.

Vinca Wiedemann overtog jobbet som rektor i 2014, og noget tyder på, at det er lykkedes hende at køre det hele i sænk på denne relativt korte tid. Og det er da også en form for præstation.

PS: Der er ingen af informationerne ovenfor, som er bragt efter ønske af min bror. Det er udelukkende mine egne personlige vurderinger. Finn Nesgaard.


Tirsdag den 5. februar kl. 15 har eleverne på Den Danske Filmskole planlagt en begravelsesceremoni på Theodor Christensens Plads foran skolen.

Læs også
- Vi har ikke savnet det akademiske stempel