DR Medieforskning
December 2018

Sporten samler os
foran TV-skærmen

Den såkaldte samsening er på det laveste niveau siden målingen af seertal begyndte i 1992. Det er især sport og store events som vi stadig ser sammen, fremgår det af "Medieudviklingen 2018" fra DR Medieforskning.


2,3 millioner danskere sad foran skærmen og ærgrede sig, da fodboldlandsholdets Nicolai Jørgensen i sommer brændte det afgørende straffespark mod Kroatien i VM-ottendedelsfinalen – og seks ud af 10 ærgrede sig i selskab med andre.

Ved håndboldlandsholdets OL-finale i 2016 var to ud af tre seere i selskab med andre, og da Danmark vandt det legendariske europamesterskab i fodbold over Tyskland ved EM i 1992 delte otte ud af 10 triumfen sammen med eksempelvis venner og familie.

Men ser man bort fra den slags begivenheder, som sker her og nu, så bliver der stadig længere mellem de programmer vi ser sammen med andre. I 2018 har den såkaldte samsening på traditionelt TV således ligget på det laveste niveau, siden målingen af seertal begyndte i 1992. En væsentlig forklaring er, at man i dag både har adgang til flere skærme og langt flere indholdskilder. Det er derfor ikke noget problem, hvis man ikke lige er frisk på at se det samme som ens børn eller forældre.

Tallene fremgår af rapporten "Medieudviklingen 2018", som DR Medieforskning udgiver i slutningen af januar.

47 procent i bedste sendetid

De hidtidige tal for 2018 viser, at der kun var 47 procent samsening i fjernsynets bedste sendetid mellem klokken 20.00 og 22.59, hvor flest danskere ser TV og dermed også er samlet i hjemmene og foran TV-skærmene. Kigger man på hele døgnet, er tallet nede på 36 procent. Til sammenligning var de samme tal henholdsvis 65 og 55 procent i 1992.

– Det er de store kanaler – DR1 og TV 2 – som flest ser sammen med andre i primetime, mens nichekanaler med nyheder og sport, som for eksempel TV 2 News og TV3 Sport er dem, der har mindst samsening, siger Sofie Scheutz og Jakob Vikær Hansen fra DR Medieforskning i "Medieudviklingen 2018".

Mindekoncert for Kim Larsen

Et af de programmer, som flest så sammen med andre i 2018, var DR's mindekoncert for Kim Larsen, for her så seks ud af 10 TV-seere det sammen med andre. Tallet for børnenes MGP var dog endnu højere, nemlig 75 procent. Og i den høje ende finder vi også programmer som Eurovision Song Contest, fodbold-VM og X Factor, mens programmer som "Deadline", klassiske koncerter, DR2's temalørdage og krimiserierne på DR1 har klart lavere andel af samsening.

– De programmer som ses i selskab med andre er primært programmer, som bliver sendt direkte, og hvor spændingen ved en konkurrence eller sportsbegivenhed bliver udløst øjeblikkeligt, siger Jakob Vikær Hansen. – Til gengæld har den type udsendelser dårlige betingelser on demand.

Nye former for samsening

Der er i øvrigt opstået nye former for samsening, hvor også folk som ikke kender hinanden mødes og ser TV sammen.

– Folkehuset Absalon i København er et af de steder, hvor det ikke bare er de lokale beboere, men også folk fra omegnen, som mødes for at se TV sammen, siger Sofie Scheutz. – Her bliver der for op for programmer som "Den store bagedyst" på ugens faste sendetidspunkt, mens tjeneren i baren langer cocktails og kager over disken.

– "Disneys Juleshow" og "Skam" er andre eksempler på traditioner og hype, som kan samle seere foran storskærme.


I de gode gamle dage var der kun et enkelt fjernsyn i hjemmet og kun en enkelt dansk TV-kanal. Dengang var det at se fjernsyn derfor i langt højere grad en fælles oplevelse end det er i dag (foto DR).