"AirBnB" for professionelt filmudstyr
December 2018

Ny udlejningsportal
er klar til januar

Jube.co er en dansk udviklet udlejningsportal for professionelt filmudstyr. I slutningen af januar kommer den i en helt ny version, som inkluderer en forsikringsaftale med Tryg Forsikring.


– Vi er en sammenslutning af filmfolk og iværksættere, som nu er på vej med en helt ny version af jube.co, siger manden bag projektet, Christian Wienberg. – Jube er en "AirBnB"-platform til leje og udleje af professionelt filmudstyr mellem folk i branchen imellem – alt sammen med styr på sikkerhed, overblik og betaling. Og med forsikring op til 500.000 kr i samarbejde med Tryg Forsikring!

– Via jube.co kan produktionsselskaber og fotografer med eget udstyr åbne deres egen digitale udlejningsbutik på lige vilkår med de store konkurrenter. Vores mål er at hjælpe filmskoleelever, reklameproduktioner, kortfilm, passionerede fotografer og instruktører med at leje udstyr til en overkommelig pris til deres produktion. Derudover vil vi skabe en infrastruktur der gør det muligt for produktionsfolkene at finde de talenter de står og mangler.

Den nye jube.co

– Vi har været i luften med en beta-version i halvandet år, forklarer Christian Wienberg, – og responsen har været positiv fra alle trin på den professionelle rangstige

– Nu er vi nu gået på fuld tid med en investering i ryggen for at søsætte en helt ny version 1.0. Den er stadig under opbygning, men man kan se en landingpage på www.jube.co – inklusive tre informationsvideoer. Version 1.0 har som nævnt integreret forsikring fra Tryg. Derudover har den et overskueligt gear-management-system og den har et lækkert design. Nyt er det også, at udlejer og lejer i fællesskab kan udfærdige kontrakten over nettet.


Det er planen, at udlejningsportalen jube.co version 1.0 skal være klar til brug i anden halvdel af januar 2019. Betaversionen har været på nettet i halvandet år, og responsen fra branchen er positiv.

Ideen med jube.co er ikke alene, at branchens folk skal have en nem mulighed for at leje hinandens udstyr – de kan også hjælpe hinanden med produktionerne. F.eks. har filmholdene ofte brug for en ekstern dronepilot, når der skal laves luftoptagelser.