Copenhagen TV Festival 2018
August 2018

Martin Krasnik udfordrer
kulturministeren

Den 29. juni kom medieaftalen i hus – på et yderst spinkelt grundlag. Mange branchefolk står tilbage med spørgsmål, og kulturminister Mette Bock er klar til at svare i forbindelse med årets TV-festival. Martin Krasnik er moderator.


Copenhagen TV Festival er den største årlige fælles event i den danske tv-branche. Her bliver branchens folk inspireret, oplyst og provokeret af de mest interessante og toneangivende tv-folk fra ind- og udland. Festivalens program byder hvert år på ca. 50 sessions og 150 speakers. Omkring 50 % af alle sessions er med internationale topfolk.

Festivalen har eksisteret siden år 2000 som et efteruddannelsesinitiativ og en non-profit begivenhed, som i år arrangeres af Producentforeningen med støtte fra DR, TV2, Nordic Entertainment Group og Discovery Networks Danmark samt UBOD og sponsorer.

Spørgsmål til Mette Bock

Sessionnen med kulturminister Mette Bock har Martin Krasnik som moderator, og han har naturligvis masser af spørgsmål klar. Men han er også åben for spørgsmål fra publikum – de skal bare indsendes på forhånd til adressen maria@cphtvfestival.dk. På den måde kan Krasnik fungere som branchens talerør.

Medieaftalen betød blandt andet:

  • at DR skal beskæres, og at DR skal øge sit fokus på nyheder, oplysning, kultur, læring samt indhold til børn og unge.
  • den delvise privatisering af TV 2 droppes for nu, men spørgsmålet tages op igen om to et halvt år, når medieaftalen skal evalueres.
  • to nye public-service kanaler oprettes
  • sendetilladelsen til Radio24syv sendes i nyt udbud i slutningen af 2019 – og hovedsædet skal placeres vest for Storebælt.
  • Public Service Puljen vokser årligt til 101 mio. kr. i 2023 mod de nuværende 35 mio. kr. årligt.

    Fakta om Copenhagen TV Festival

    Copenhagen TV Festival 2018 afholdes den 29.-30. august. Copenhagen TV Series Masterclasses 2018 holdes umiddelbart før, nemlig den 28. august. Stedet er Copenhagen Congress Center.

    Yderligere information på cphtvfestival.dk.


  • Kulturminister Mette Bock kan forvente en horde af kritiske spørgsmål, når hun stiller op til mediedebat i forbindelse med Copenhagen TV Festival 2018, onsdag den 29. august kl. 13.15.

    Copenhagen TV Festival er den største årlige fælles event i den danske tv-branche. Den afholdes næste gang den 29.-30- august i Copenhagen Congress Center.