Nyt filmkamera: Canon EOS C700 FF
April 2018

"FF" står for Full Frame

Canon er på vej med en opgraderet version af filmkameraet EOS C700. Det har fået tilføjet "FF" til navnet, og det betyder, at Super 35 sensoren er udskiftet med en full frame sensor på 38,1 x 20,1 mm. Kameraet kommer på markedet til august.


Canons nye nyudviklede CMOS-sensor klarer op til 5,9k, og kameraet fås både med EF og PL mount. Desuden er sensoren så høj – 20,1 mm – at den passer til anamorphotiske objektiver.

Ligesom den nuværende model uden "FF" klarer kameraet et kontrastomfang på 15 blændetrin, og mulighederne i postproduction styrkes desuden af, at kameraet kan optage 12 bit Cinema RAW!

Man kan naturligvis også optage 4k og 2k. Hvis det sker via beskæring af sensorformatet, kan man arbejde med henholdsvis 72 og 168 bill/sek. Men man kan også vælge at nedskalere det fulde format på 38,1 x 20,1 mm, hvilket ikke alene giver fuld vidvinkel, men også en endnu skarpere billedkvalitet.

Der er også mulighed for at arbejde med Super 35 og Super 16. Det kan ske i såvel ProRes som i XF-AVC (lagret på CFast kort) og med Canons ukomprimerede Cinema RAW format.

Canon fremhæver desuden, at man med EF objektivserien kan arbejde med Dual Pixel CMOS autofokussystemet, der især kommer til sin ret ved full-frame optagelse.

Tilbehør

Canon EOS C700 FF er kompatibel med eksisterende EOS C700 tilbehør, inklusive EVF-V70 søger, MO-4E/ MO-4P B4 mountadapter og OU-700 fjernbetjeningsenhed.

Prisen for det nye kamerahus forventes at starte ved 210.000 kroner, når det kommer på markedet til august.


Canons nye digitale filmkamera, EOS C700 FF, er udstyret med en CMOS sensor på 38,1 x 20,1 mm. Dermed kommer kammeraet til at konkurrere med Arri Alexa LF, som har en sensor "større end 24 x 36 mm".

Canons nyudviklede CMOS sensor kan optage med formater op til 5,9k – herunder full frame, Super 35 og Super 16. Ved nedskalering af det fulde sensorformat får man ikke alene fuld vidvinkel, men også ekstra billedkvalitet.

Canon EOS C700 FF fås med enten EF eller PL mount. Med EF objektivserien kan man arbejde med Dual Pixel CMOS autofokussystemet, der især kommer til sin ret ved full-frame optagelse.

Fakta om Canon EOS C700 FF

  • 5,9K full-frame CMOS Sensor.
  • Dynamikområde på 15 blændetrin.
  • Flere sensorformater, herunder full-frame, Super 35 og Super 16.
  • Dual Pixel CMOS autofokussystem sammen med Canon EF objektivmount.
  • Understøtter flere optageformater, herunder Canon Cinema RAW, ProRes og XF-AVC.
  • XF-AVC og ProRes Recording på CFast 2.0 hukommelseskort
  • Full-Frame up to 60 fps
  • 4K/Super35 Crop up to 72 fps
  • 2K/Super16 Crop up to 168 fps
  • Valg mellem Gamma og Log Curves
  • ACES Support
  • Mulighed for External Raw Recording
  • Forventet pris: Fra 210.000 kroner
  • Levering august 2018