Nokia 8 smartphone
Oktober 2017

Finnerne satser
på Zeiss-kvalitet

Den nye Nokia 8 kommer i de danske butikker den 10. oktober. Det er en Android smartphone, der først og fremmest udmærker sig ved en kamera-sektion med Zeiss objektiver.


Finske Nokia, som i "gamle" dage var verdens førende leverandør af mobiltelefoner, gør nu et helhjertet forsøg på at markere sig på markedet for Android smartphones. Det sker med den nye Nokia 8, der har 6 GB RAM og 128 GB hukommelse. Men det er også en telefon, der udmærker sig ved sine kamerafunktioner.

Finnerne nævner selv, at Nokia 8 er først i verden med tre nye billed- og lydfunktioner:

  • Det er første gang, at Zeiss lægger navn til objektiverne i en smartphone.
  • Det er ikke nyt, at en smartphone er udstyret med både et forside- og et forsidekamera, men det er første gang, at to 13 Mpix kameraer kan fotografere samtidigt. Kameraerne kan desuden livestreame til Facebook og YouTube, direkte fra kameraets app.
  • Nokia OZO Audio gør det muligt at arbejde med spatial 360-graders lydoptagelse.


  • Den nye Nokia 8kommer på markedet i Danmark den 10. oktober 2017. Det er en Android smartphone med 6 GB RAM og 128 GB hukommelsen. Pris 4.800 kr inkl. moms.