Ny distributør
August 2017

Nu er det Atendi
som sælger Powersoft

Atendi by Bico har indgået en aftale med italienske Powersoft om distribution af deres produkter i Danmark – og på Grønland!


– Powersoft er producent og leverandør af forstærkere i den virkelig tunge ende. Det er derfor et godt supplement til det produktsortiment vi i forvejen arbejder med, siger Michael Engman fra Atendi. Han er mangeårig lydmand, og han blev ansat hos den gode, gamle kamera- og lysspecialist for under to år siden med den opgave at etablere en professionel lydafdeling. Et hovedagentur er højttalere fra Martin Audio, og nu skal Michael Engman altså også varetage salg og support af produkterne fra Powersoft.

– Jeg vil snarligt tilbyde softwarekurser, relevant support med videre, siger han. – Og vi har naturligvis bestilt et udvalg af forstærkerne hjem til demo for interesserede kunder.

Powersoft har tidligere været forhandlet i Danmark af Matrix Sales og senest af DTK Audio.


Atendi by Bico har fået forhandlingen af italienske Powersoft. Fra vestre ses Håkan Sjoo og Fabrizio Bolzoni fra Powersoft Sale, og Michael Engman der nu skal tage sig af salg og support i Danmark.