Finn Nesgaards arbejdsliv
Maj 2017

Den lange vej
til AVMs redaktørstol

Finn Nesgaard fortæller om, hvordan han allerede som otteårig interesserede sig for filmfortælling, men først 45 år senere overtog jobbet som redaktør for AVM Audiovisuelle Medier.



Finn Nesgaard

Jeg har været vild med film næsten hele mit liv.

Det startede, da min onkel og faster købte et sæt 8 mm Nizo udstyr – kamera, projektor, viewer og splejser – og begyndte at filme familien. F.eks. lavede de en lille fiktionsfilm med en ung mand, der overfaldt min far – som så på guddommelig vis fik fat i en hammer i græsset og slog den unge mand bevidstløs. Jeg ymtede noget om, at der var brug for et nærbillede af hammeren for at gøre fortællingen forståelig. Men det ignorerede de voksne, og resultatet blev derefter.

Det var i sommeren 1956, og jeg var lige fyldt otte år...

Nordiske medaljer

Da jeg kom i teenagealderen flyttede min familie til en opgang hvor der boede en dreng med et 8 mm kamera, som han havde arvet efter sin far. Vi begyndte med en tju-bang film. Næste forsøg handlede om sabotage i Danmark under anden verdenskrig. Og så lavede vi en socialrealistisk film om et cykelbud.

Inspirationen fik vi fra den franske ny bølge med film af Truffaut og Godard – og danske Palle Kjærulff-Schmidt. Filmen om cykelbuddets triste liv sendte vi til en nordisk konkurrence for amatørfilm – og vandt bronze. Jeg var 17, min kammerat var 15.

I den næste sommerferie knoklede vi som sindssyge for at skaffe penge til bedre filmudstyr. Jeg var feriepostbud om dagen og rengøringsmand om natten. Målet var ikke at opgradere fra standard 8 til super 8, men til det professionelle 16 mm format, og det lykkedes. Jeg købte en Siemens 2000 projektor, der senere blev udbygget med en 16 mm perf-lydside, og min kammerat købte et Bolex H16 kamera.

De næste to film sendte vi også til den nordiske konkurrence, og vi fik bronze hver gang. I 1968 blev vi tildelt Berlingske Tidendes Ærespræmie. Vi blev interviewet til aviser og til TV. Og fra foråret 1969 lavede vores filmgruppe TV-serien "Unge laver film" for Danmarks Radios B&U-afdeling. Det blev til i alt 19 programmer i løbet af de næste par år. Men så var filmgruppen også kørt træt.




Finn Nesgaard har interesseret sig for film helt fra barndommen, og allerede som 19-årig – det var i 1967 – blev han freelance-journalist på bladet FOTO & Smalfilm. Men det var først i efteråret 2001, at han kunne sætte sig i AVMs redaktørstol. Klik for større billede


Universitetsstudier og redaktørjob

Jeg bør også nævne, at to af os gik i gang med filmvidenskab på Københavns Universitet, hvor faget startede i sommeren 1967. Samme år begyndte jeg som freelance journalist på bladet FOTO & Smalfilm med stofområdet smalfilm. Men jeg var jo også efterhånden blevet en gammel dreng på 19 år.

Ved årsskiftet 1974-75 overtog jeg så redaktørstolen, ikke bare for FOTO & Smalfilm, men også for bladet Fototeknik, og for det halvårlige katalog Kamera.

Filmarbejdet fortsatte ind imellem for kunder som ungdomskorpset FDF, Det Danske Missionsselskab, Københavns Brandvæsen – og Danmarks Radio.

EDB-bølgen

I sommeren 1985 filmede jeg en dansk missionærfamilie i Madagaskar – for Danmarks Radio. Det blev min sidste film, for derefter lå det ligesom i luften, at nu skulle dokumentarfilm, kortfilm og TV-programmer optages på video – og det havde jeg ikke det mindste lyst til.

Min modstand mod video skyldtes til dels, at det professionelle broadcastudstyr var alt for dyrt, når filmene kun var et bijob som supplement til redaktørjobbet. Men den væsentligste årsag var, at videokvaliteten dengang var elendig, og at redigeringsmulighederne slet ikke kunne måle sig med det jeg kendte fra mit 16 mm klippebord. Der gik faktisk 10 år før det gode, prisoverkommelige DV-udstyr kom på markedet, og før non-lineær redigering på computer så småt begyndte at dukke op.

Og hvad brugte jeg så de 10 år til?

Jeg blev EDB-ansvarlig på forlaget. Skrev den software mine kolleger skulle bruges til kundehåndtering, abonnementsstyring, ordrebekræftelse, håndbogsproduktion og konvertering af WordPerfect-filer, så de kunne læses af sætterierne – og af layoutprogrammer som QuarkXPress og Adobe InDesign. Det var også mig der indkøbte computerudstyr og etablerede lokalnetværk. Og senere vendte jeg tilbage til redaktørarbejdet, på bladet Desktop Publishing.

Nå ja, jeg bør da også nævne, at jeg i 1985 blev det første danske medlem af den europæiske jury som udnævnte årets fotokamera. Organisation udviklede sig til det, vi i dag kender som EISA – European Imaging and Sound Association – og jeg kom i den forbindelse til at teste bunkevis af fotokameraer, filmskannere, videokameraer, videobåndoptagere, TV-apparater osv, osv.

Jobbet som jurymedlem medførte også en omfattende rejseaktivitet til fabrikker og udstillinger over det meste af verden. Det sluttede for mig sidste år efter mere end 30 år som jurymedlem og officiel EISA fotograf.

AVM AudioVisuelle Medier

Og så når vi – langt om længe – frem til bladet AVM.

Det blev startet i maj 1982 af Per Harms og hans kone Helle, som syv år senere, i efteråret 1989, solgte det til Specialbladsforlaget, hvor jeg var ansat.

Dengang kom jeg dog ikke til at redigere AVM, for jeg havde jo så meget andet at rive i. Men en sjælden gang leverede jeg da en artikel. Det skete f.eks. da jeg besøgte min bror Poul – filmskolerektoren – i forbindelse med den planlagte udflytning af Filmskolen til Holmen. Emnet var relevant for AVMs læsere, og som journalist kunne jeg da lige så godt medbringe blok og kuglepen...

Jobbet som redaktør for AVM kom først på tale i efteråret 2001. Specialbladsforlagets ejer, Svend Erik Pedersen, havde planlagt at gå på pension som 60-årig, og i den forbindelse ville han afhænde forlagets aktiviteter. Kort efter overtagelsen af redaktørjobbet fik jeg derfor tilbudt at købe bladet, og efter en kortere betænkningstid slog jeg til – og flyttede aktiviteterne hjem i privaten.

Papirudgaven stoppede

Lige siden starten i maj 1982 var AVM AudioVisuelle Medier udkommet på papir i avisformat. Men i februar 2014 var det slut med papiret. AVM udkommer dog stadig som både hjemmeside, nyhedsbrev og web-TV – og det er jo ligesom i tidens ånd, for nettet får en stadig mere fremtrædende plads i vores dagligdag.

Årsagen til lukningen af papirudgaven skyldtes dog først og fremmest en faldende annoncetilgang. Bladets tidligere annoncesælger havde nemlig ganske illoyalt startet det konkurrerende blad Monitor, og da han så også lancerede udstillingen Monitor Expo, var der ikke længere plads til to AV-blade for professionelle på det danske marked.

Men det glæder mig, at nettet giver AVM så mange spændende muligheder. Og det glæder mig, at udgivelsen af den trykte udgave først stoppede efter grundlæggeren Per Harms' død. Vi bragte faktisk hans nekrolog i den allersidste papirudgave...



Amatørfilmen fra 1956, hvor otteårige Finn Nesgaard foreslog at der skulle laves et nærbillede af hånden med hammeren, som blev brugt til at slå den unge mand bevidstløs med. Men det ignorerede de voksne, og resultatet blev derefter. Finn står helt til venstre.

Den unge filmgruppe knoklede i sommerferien for at skaffe penge til 16 mm filmudstyr. Finn Nesgaard ses bag Bolex H16 kameraet.

Næste skridt var at skaffe penge til et 16 mm pilottonekamera. Det blev brugt til programserien "Unge laver film", som filmgruppen lavede for Danmarks Radios B&U-afdeling i perioden 1969-71.

Læs også
- AVMs grundlægger elskede deadlines og adrenalin-kick
- Branchens spejl i 25 år
- AVM fylder 35 år den 17. maj