Cinemascope på jobbet
April 2017

Philips forsøger sig igen
med 21:9-formatet

I 2009 lancerede Philips et 56#tn TV i det ultrabrede 21:9-format. Det blev ikke nogen stor succes. Men nu forsøger fabrikken igen...


Philips' store 21:9-skærm fra 2009 kostede ca. 40.000 kroner, og det er nok en del af forklaringen på den manglende interesse fra TV-seerne.

Den aktuelle 21:9-skærm skal kun koste 6.700 kroner, og den retter sig mod et helt andet kundesegment. Den er ganske vist rigtigt velegnet til film og video, men ideen er, at den også skal fungere som computerskærm – f.eks. til billed- og videoredigering, men også til arbejde med regneark og dokumenter.

Philips lokker endda med, at man kan sidde og se film mens man passer sit (kontor)arbejde, fordi man både kan have et fuldt 16:9-billede plus diverse dokumenter på skærmen samtidigt. Pressemeddelelsen nævner dog ikke noget om, hvad arbejdsgiverne vil synes om den idé. Men på hjemmearbejdspladser kan det da sikkert være fint...

Skærmen er på 34 tommer, og den er buet, så man nærmest bliver suget ind i billedet. Opløsningen er 3440 x 1440 pixels.


Den nye Philips 349X7FJEW X Line skærm giver et billedfelt, der kan erstatte to separate computerskærme. Opløsningen er 3440 x 1440 pixels og prisen forventes at blive 6.700 kroner, når skærmen kommer i butikkerne i slutningen af april 2017.