Adobe Premiere 25 år
Marts 2017

Det var tungt at starte
med digital videoredigering

I anledning af Adobe Premieres 25-års jubilæum fortæller Finn Nesgaard om hvordan han selv tog skiftet fra filmoptagelse og klippebord til DV video og non-lineær redigering. Og han kan konstatere, at der er klare paralleller mellem de to produktionsformer...



Finn Nesgaard

I 1985 sluttede min ikke særligt glorværdige filmkarriere med en DR-produktion om en dansk missionærfamilie i Madacascar. Men dermed var det også slut med 16 mm filmproduktion, for video tog over, og det havde jeg ikke det mindste lyst til at arbejde med. Udstyret var nemlig dyrt og billedkvaliteten elendig.

Jeg kastede mig derfor i stedet over computere og programmering.

Den tredje årsag

Der var dog en tredje, mindst lige så tungtvejende årsag til min aversion mod video, nemlig redigeringsmulighederne.

Som filmklipper havde jeg en enorm frihed, for hver enkelt optagelse eller sekvens blev spolet op på en filmkerne og lå på sin egen lille nummererede hylde, klar til at blive hentet ned på klippebordet, når jeg skulle bruge den. Og filmrullen kunne jo lægges op igen, hvis den alligevel ikke skulle bruges. Desuden kunne redigeringen foregå med et billedes nøjagtighed, så klipperytmen eksempelvis matchede underlægningsmusikken.

Sådan var det ikke med video. Her spolede man båndene frem og tilbage igen og igen for at finde de ønskede sekvenser. Man overspillede dem derefter klip for klip til optagemaskinen, men det skete slet ikke med den præcision jeg kendte fra klippebordet. Desuden fik man et kvalitetstab i det analoge videomateriale ved hver overspilning.

Non-lineær redigering

Egentlig var det ganske heldigt, at jeg kastede mig over computerne, for det var dem der kom til at løse problemerne med videoredigeringen.

I 1989 kom Avid nemlig med sin første computerbaserede non-lineære redigering. Den var rettet mod filmindustrien, og indgik i et workflow der stadig var filmbaseret, idet negativerne blev skannet digitalt, så de kunne redigeres i computeren. Til sidst klippede man så negativerne efter den digitale redigering og lavede traditionelle filmkopier.

Men den computerbaserede filmredigering blev jo ikke indført fra den ene dag til den anden, for i 1989 havde computerne og harddiskene svært ved at håndtere de krævede datamængder. Desuden var udstyret voldsomt dyrt. Og der var en vis konservatisme i filmbranchen, hvor de fleste foretrak at arbejde videre på den gammelkendte og derfor trygge måde.

Frøken Smillas fornemmelse for sne

Første gang jeg selv kom tæt på non-lineær redigering var i 1996, da jeg besøgte Det Danske Filmstudie og Janus Billeskov-Jansen, som klippede Bille Augusts film "Frøken Smillas fornemmelse for sne" i en Avid redigeringssuite til millioner af kroner. Desværre var udstyret gået ned da jeg ankom, og jeg kunne derfor kun se computeren, harddiskenhederne og redigeringskærmene med tilhørende højttalere og tastatur, men måtte nærmest gætte mig til hvordan arbejdet foregik i praksis.

Ærgerligt. Men dengang var stabiliteten elendig, fordi den stadig jomfruelige software var fuld af bugs, og fordi computerudstyret skulle præstere mere end det i virkeligheden kunne klare.

Adobe Premiere var tidligt ude

Adobe Premiere fik sin spæde debut i 1991. Men selv om det var en billigere løsning end Avids, så skiftede amatørerne heller ikke til digital videoredigering fra den ene dag til den anden. Og også her var der masser af computertekniske problemer...

F.eks.: Hvordan fik man videooptagelserne overført til computeren, og hvordan fik man hentet den færdigredigerede film ud, så den kunne vises på TV-skærm og filmlærred? Og var videooptagelsernes kvalitet i virkeligheden god nok til, at det var besværet værd? Det syntes jeg som sagt ikke!

Men i 1995 kom DV-formatet (Digital Video), og det var et markant kvalitetsmæssigt fremskridt. De prisoverkommelige DV-kameraer leverede nemlig optagelser der kvalitetsmæssigt tålte sammenligning med optagelserne fra de professionelle videofotografers store, dyre kameraer. Og med DV var udgangspunktet jo ikke analogt, men digitalt...


Siden lanceringen for 25 år siden er Adobe Premiere udbygget med et kolossalt antal funktioner. Her ses masking-funktionen. Klik for større billede


Tilbage som videoproducent

DV-bølgen ramte mig året efter, i 1996, og så var jeg tilbage ved de levende billeder. Som fagjournalist testede jeg stribevis af DV-kameraer. Jeg anskaffede en computer til videoredigering og testede derefter den ene efter den anden redigeringsløsning – baseret på Adobe Premiere.

DV-kameraerne var udstyret med en firewire-forbindelse, og redigeringscomputeren skulle derfor udbygges med et firewire-kort, så man kunne hente de digitale optagelser fra DV-båndet og ind på harddisken, redigere dem og sende det færdige resultat tilbage til kameraet på et nyt bånd. Men processen var aldrig rigtigt stabil, hvis den da overhovedet fungerede.

Så en dag dukkede der en ung mand ved navn Gudmund Olsson op på redaktionen. Han havde fået forhandlingen af Canopus, som også var baseret på Adobe Premieres brugerflade og på fabrikkens eget firewire ind/ud-kort. Men denne løsning var langt mere stabil, så jeg blev Canopus-mand, og dermed også fast bruger af Adobe Premiere.



I dag er colorgrading og håndteringen af de såkaldte LUT's (Look Up Tables) en integreret del af Adobes videoredigering. Klik for større billede


Harddisken blev fyldt...

Starten var dog ikke uden problemer, for dengang i 1996 var det bestemt ikke alle harddiske, der kunne klare den nødvendige datastrøm, og de der kunne var ganske dyre.

Så meget mere ærgerligt var det, at Adobe Premiere ikke ryddede op efter sig under redigeringen, men efterlod gamle, overflødige renderingsfiler på harddisken. I løbet af kort tid blev min dyrt indkøbte disk derfor fyldt, og da jeg ikke kendte årsagen, så styrtede jeg ud og købte en ekstra harddisk i stedet for bare at slette de gamle renderinger. Surt...

Men den slags problemer er naturligvis for længst ryddet af vejen, samtidigt med at Premiere har fået en bunke nye funktioner.


Den moderne videoredigering klarer naturligvis ikke kun billedsiden, men også redigering, equalizing og miksning af lyden. Klik for større billede


Nødvendigt at starte forfra

I 2003 var tiden så moden til at Adobe viskede tavlen helt ren og startede på en frisk med det nyprogrammerede Premiere Pro. Denne version kunne ikke alene håndtere de gode gamle SD-formater, men var også klar til den nærmest uendelige række af både SD- og HD-formater der kom på banen, da videobåndene blev erstattet af hukommelseskort, og formatudviklingen derfor ikke længere var begrænset af videohovedets fysiske konstruktion.

Et par år senere, i 2005, lancerede Adobe så Creative Suite Production Studio, der er en bundle af Premiere Pro, After Effects, Bridge og Photoshop. Året efter kom Premiere Pro 1.5.1 som understøttede HDV-formatet, og dermed muliggjorde en prisoverkommelig HD-produktion. I 2007 blev DVD-supporten udbygget med support af BluRay. Senere kom AVCHD, Panasonic P2 og RED med. Og i 2011 var tiden moden til redigering baseret 64-bit platformen.

I farten bør det også nævnes, at Adobe Premiere Pro understøtter multicam-redigering, avanceret grading, masking, lydredigering osv, osv. Det er simpelthen fantastisk hvad en moderne videoredigering skal kunne i dag. Og Adobe Premiere Pro har stadig en frontposition – sammen med bl.a. Avid Media Composer, Apple Final Cut og Edius.


Finn Nesgaard stoppede med 16 mm filmproduktion i 1985. Men da DV-formatet holdt sit indtog i 1996 var han tilbage igen, nu som videoproducent. Til den non-lineære redigering brugte han det prisoverkommelige Adobe Premiere.

Der er sket en gevaldig udvikling af Adobe Premiere i løbet af videoredigeringens 25-årige levetid. Her et skærmdump af brugerfladen i 2002.

Billedet af den galopperende hest på Adobe Premiere-pakningerne er en reference til verdens første levende billede: Eadweard Muybridges "Sallie Gardner at a Gallop".


I 1989 lancerede Avid sin første computerbaserede redigering, og to år senere kom den første version af Adobe Premiere. I modsætning til den traditionelle videoredigering, så gav den non-lineære redigering samme kreative muligheder som man kendte fra filmredigering i klippebord. Klik for større billede


Historien bag
Adobe Premiere

December 1991: Adobe Premiere 1.0 lanceres som en af de første non-lineære videoredigeringer på forbrugermarkedet.
1992: Med Premiere 2.0 kan man arbejde med tekster, og der er mulighed for at bruge effekter som slow- og fastmotion.
1993: Video CD (VCD) lanceres som et af de første formater til digital encoding af film. Den første biograffilm ("Lost in Yankers") bliver klippet non-lineært.
1994: Med Premiere 4.0 kan man redigere fuldskærms-TV med 50 og 60 billeder/sekund – og altså at afspille video i TV-kvalitet på en computer. For første gang leveres Adobe Premiere i en æske der er illustreret med billedet af en galopperende hest. Det er en reference til verdens første levende billede – Eadweard Muybridges "Sallie Gardner at a Gallop".
1995: DV-formatet (Digital Video) og DVD (optiske diske) lanceres.
1997: DVD-skiverne kommer ud på forbrugermarkedet og øger dermed billedkvaliteten i hjemmebiografen. Netflix grundlægges.
Tidligt i 2000'erne: Multicore CPU'er lanceres og gør det dermed muligt at bruge almindelige computere til digital videoredigering med stadigt højere opløsning.
2000: Streaming video bakkes op af Sundance Film festival, som bruger digital projektion til visningen af flere end 18 film.
2002: TV-stationerne begynder at bruge digital teknologi ved redigering af længere programmer.
2003: Adobe genprogrammerer Premiere og "Pro" bliver tilføjet til navnet.
2005: Adobe lancerer Creative Suite Production Studio, der er en bundle af Premiere Pro, After Effects, Bridge og Photoshop. "Me at the Zoo" er den første video som uploades på YouTube
2006: Premiere Pro 1.5.1 understøtter HDV-formatet, hvilket bliver starten på prisoverkommelig HD-produktion og workflows.
2007: Premiere Pro CS3 har BluRay support. Netflix lancerer video on demand streaming. BBC anskaffer Adobe Premiere Pro til broadcast postproduction.
2010: Sciensfiction-filmen "Monsters", instrueret af Gareth Edward, bliver redigeret i Premiere Pro.
2011: Premiere Pro CS 5.5 arbejder 64 bit, hvilket øger redigeringshastigheden væsentligt.
2013: Adobe lancerer Creative Cloud og Premiere Pro CC. "Wolf of Wall Street" er den første blockbuster-film, som får en rent digital distribution I USA.
2014: "Gone Girl" er den første blockbuster film, som er klippet udelukkende i Premiere Pro CC.
2016: Verdens første 8K broadcast bliver produceret af Japans public service TV-station, NHK
December 2016: Adobe Premiere fylder 25 år.

Fakta om Canopus

Canopus var et japansk firma, der i midten af 1990'erne lancerede en nonlineær videoredigering baseret på Adobe Premieres brugerflade og fabrikkens eget firewire ind/ud-kort.

I 2003 lancerede Canopus sin egen redigeringssoftware ved navn Edius.

I 2005 blev Canopus købt af Grass Valley, som fortsat udvikler både Edius software og tilhørende hardware.


Læs også
- Du kan vinde 160.000 kroner