Pre-IBC
August 2006

Sennheiser tackler DVB-T udfordringen

På IBC 2006 viser Sennheiser sin nye SK 5212 bodypack sender og SKM 5200 håndholdte sender, det nye 3250 trådløse monitoreringssystem og netværkssystemet NET 1. Sennheisers 5000-serie udmærker sig ved at det er muligt at navigere sig uden om de frekvensbegrænsninger som opstår i takt med udbygningen af det digitale, mastebaserede TV-sendenet så man fortsat kan få glæde af sine trådløse mikrofonsæt.

SK 5212 er en af markedets mindste bodypack sendere og vil derfor ofte kunne gemmes i tøjet. De nye funktioner omfatter forbedret menustyret betjening og et baggrundsbelyst display.

Den håndholdte SKM 5200 sender erstatter SKM 5000 der er velkendt fra tv og live scenen. Brugerne har to frekvensbanker til rådighed. Den ene indeholder faste frekvenser, mens den anden frit kan programmeres i trin på 5 kHz. Senderen kan fortsat bruges med otte udskiftelige mikrofonhoveder, inkl. tre Neumann kapsler.

Sennheiser System 3250 er et trådløst monitoreringssystem med frekvenser, der frit kan indstilles i trin på 5 kHz. Netværkssystemet NET 1 gør opsætning, frekvenskontrol og styring af trådløse multikanalsystemer endnu mere effektiv idet systemet skanner frekvensbankerne og distribuerer de frie frekvenser til modtagerne. I forbindelse med større systemer kan man serieforbinde op til tre NET 1 systemer.


Sennheiser SK 5212 er en af verdens mest kompakte sendere til trådløse mikrofoner.

Den håndholdte Sennheiser SKM 5200 erstatter den kendte SKM 5000. Man kan fortsat vælge mellem otte forskellige mikrofonhoveder.

Sennheiser har udviklet monitoreringssystemer der letter arbejdet med at få mange trådløse mikrofonsæt til at fungere samtidigt.