![]() |
||||
Om mennesker, medier, kreativitet og teknik i AV-branchen |
||||
|
Gå tilbage |
ErindringsBio | Oktober 2020 |
Kom med feedback hjemme fra sofaen |
||
Hvordan kan historiske film bedst vække minder og samtalelyst hos mennesker med demens? Det er Filminstituttet i gang med at undersøge i pilotprojektet ErindringsBio. Nu inviteres alle interesserede til at se med online og komme med feedback. Projektet ErindringsBio er stadig i testfasen, hvor Filminstituttet indsamler viden om, hvordan de historiske film bedst kan gøre gavn for mennesker med demens. Det sker i øjeblikket via visninger på omsorgshjemmet Pedershave i Frederikssund. Samtidig er ErindringsBio nu også lagt online. Det gør filmene bredt tilgængelige på trods af Covid-19-situationen, og samtidig håber Filminstituttet, at det giver mulighed for at indsamle erfaringer fra hele landet. Brugere tages med på rådFilmpakkerne i ErindringsBio indeholder dokumentariske filmklip fra fortrinsvis 1950'erne og 1960'erne. Blandt filmene kan man finde alt fra farverige festdage hos de kongelige til sort-hvide indblik i hverdagen før farvefjernsynets tid. Sammen med filmene er der dialogmateriale, som kan inspirere til at starte en god samtale om gamle dage med udgangspunkt i de levende billeder. – Formålet med at lægge filmpakker og dialogmateriale online er, at Filminstituttet ønsker at tage potentielle brugere med på råd i udviklingsfasen, siger Jens Nielsen Gram, der er afdelingsleder for Arkiver & Digitalisering. – Det er nyt for os at arbejde med krydsfeltet mellem kultur og sundhed. Derfor har vi brug for at indsamle al den viden, vi kan. Og hvis de, som kan få gavn af filmpakkerne, har lyst til at afprøve ErindringsBio, vil det hjælpe os med at finde ud af, om og hvordan historiske film kan bruges til at lave meningsfulde filmtilbud til mennesker med demens. Covid-19 som katalysatorPå længere sigt er ambitionen, at ErindringsBio skal udvikle sig til flere filmaktiviteter og filmtilbud – bl.a. biografvisninger – til mennesker med demens. På grund af Covid-19 har Filminstituttet dog i første omgang valgt satse på at lave onlinemateriale, der kan bruges på både computer, tablet og smartphone. Efterårets stigende smittetal har ifølge Jens Nielsen Gram sat skub i projektet og været endnu en stærk motivation for at få materialet ud online hurtigst muligt: – Situationen nu skaber øget behov for aktiviteter, der kan udføres uden at forlade hjem eller plejehjem. De sidste par måneder har vi arbejdet på at lave materiale, der kan bruges hjemme i stuerne. Det giver rigtig god mening at få filmpakkerne ud nu, hvor behovet er stort. Filminstituttet, VIA
|
![]() En af filmene i ErindringsBio er oplysningsfilmen "Sol, sommer og badevand" (1954) med Dirch Passer i hovedrollen. Still fra filmen. ![]() Filmene i ErindringsBio kommer fra streamingsitet Danmark på film, som rummer historiske film fra hele landet. Still fra "Hamburgerbørn ankommer" (1943). ![]() |