Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Lyd og billede
september 2020
TCL vinder
Best Buy-priser for både
soundbar og 4K
EISA's billed- og lydeksperter har udnævnt 4K TV'et TCL 65C815 til Best Buy TV 2020-2021. Og fabrikkens RayDanz lydsystem udnævnes af EISA til Best Buy Soundbar 2020-2021, fordi den leverer en førsteklasses Dolby Atmos-lyd til en rigtigt god pris.

– Det er tredje gang, vi bliver bemærket og modtager EISA-udmærkelser, og det er vi naturligvis stolte over, og det er da ekstra fint, at vores produkter i år får hele to priser, siger Per Svensk, salgschef hos TCL Nordics. – Det bidrager til TCL's brandudvikling i Europa og styrker vores mål om at tilbyde vores kunder den bedste værdi for pengene.

Premiumkvalitet

Den nye C81 TV-serie blev lanceret i Europa i maj måned. Den kombinerer et tyndt design med en god billedkvalitet i kombination med en indbygget soundbar fra Onkyo. Takket være Quantum Dot-teknik og HDR med Dolby Vision i 4K-opløsning får man et lysstærkt billede med høj kontrast, dybe farver og fine detaljer.

EISA-dommerne skriver, at TCL 65C815 er et prismæssigt overkommeligt 65 tommers 4K TV med en pålidelig billedkvalitet. Dets Quantum dot-panel giver et bredt farvespektrum, samtidig med at TV'et giver dramatisk kontrast takket være HDR-kilder såsom HDR+ og Dolby Vision. Lyden fra det Dolby Atmos-kompatible 2.1-højttalersystem er et slagkraftigt akkompagnement, og TCL's engagement i brugervenlighed imponerer også. Android TV gør valget af indhold til en leg, og far field Google Assistant inviterer til at tale med TV'et. Dette er et TV, der tilbyder kvalitet for pengene.

Innovativt akustisk design

Soundbaren RayDanz udnævnes af EISA til Best Buy Soundbar 2020-2021, fordi den ifølge juryen leverer en førsteklasses og fordybende Dolby Atmos lydoplevelse. TCL har udviklet RayDanz -teknikken med unikke bagudvinklede højttalere, som afspiller lyden mod akustiske reflektorer. Takket være denne løsning får brugeren et meget bredere lydbillede end det, andre soundbars på markedet kan tilbyde til samme pris.

– TCL's RayDanz er en vinder med en god kombination af overkommelig pris, brugervenlighed og kraftig ydelse, skriver EISA-dommerne. – Med Dolby Atmos og en trådløs subwoofer-tilslutning anvender RayDanz en akustisk teknologi, som optimerer lyden. Resultatet er et stort 3,1-kanals lydbillede, som er ideelt til dagligstuemiljøer. Soundbaren brillerer også med brugervenlige funktioner som gengivelse af musik via Bluetooth, HDMI, USB samt streaming via Google Home multiroom, Chromecast og Apple Airplay.

Fakta om TCL Electronics

TCL Electronics blev grundlagt for 35 år siden og er vokset til at blive en af verdens største virksomheder inden for forbrugerelektronik.

TCL driver sine egne produktions- og F&U-centre over hele verden med produkter, der sælges i over 160 lande og rangeres som nummer to med hensyn til det globale TV-salgsvolumen for 2019.

TCL er specialist i forskning, udvikling og fremstilling af forbrugerelektronik – alt fra TV-apparater og lydprodukter til smart hjemmeelektronik.

Gå tilbage


EISA har udnævnt 65 tommer 4K TV"et TCL 65C815 til Best Buy TV 2020-2021. Pris ca. 9.000 kr.
Klik for større billede

EISA har udnævnt TCL"s RayDanz lydsystem til Best Buy Soundbar 2020-2021. Pris ca. 4.000 kr.
Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+