Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Panasonic AG-CX10
februar 2020
Det lille 4K-kamera overgår
mange af de store
Panasonic er på vej med det hidtil mindste og letteste 4K 50p/60p videokamera. Det har indbygget Wi-Fi til fjernstyring. Vægten er kun 1,5 kg. Og den forventede pris ex moms er 17.200 kroner.

Den nye Panasonic AG-CX10 er udstyret med en Leica Dicomar-linse med 24 gange optisk zoom, som dækker et område svarende til 25 mm vidvinkel til 600 mm tele, hvis man bruger et 35 mm filmkamera. Men her arbejder man dog med et langt mindre chipformat: 1/2,5 tommer.

Det effektive zoomområde bliver i øvrigt endnu større, hvis man bruger Panasonics i.zoom-funktion: 32x ved 4K og 48x ved Full-HD. Objektivets kompakte design er opnået ved at hjælp af fire linsegrupper, som styres hver for sig.

Autofokus

Kameraet har en hurtig og præcis autofokus, som kan arbejde med ansigtsgenkendelse. Der er indbyggede ND-filtre på 1/4, 1/16, 1/64. Der er indbygget og justerbart LED-videolys. Og lyden kan optages med 24-bit lineær opløsning.

Kameraet har både optisk billedstabilisering (OIS) og en fem-aksers elektronisk billedstabilisering. Når kameraet er indstillet til 10-bit optagelse, leverer det 4K 50/60p 4:2:2 10-bit HDMI-output, hvilket muliggør optagelse i høj kvalitet på en ekstern optager. HEVC-optagelse (LongGOP / 10-bit 4:2:0 / MOV) muliggør 50p/60p-optagelse med en bithastighed på 200 Mbps.

Effektivt søgersystem

Den berøringsfølsomme 3,5 tommer LCD-skærm gør det let at vælge menupunkter. Og som en ekstra fordel kan man arbejde med LCD-skærmen og den vip-bare søger samtidigt.

Kameraet ventes på markedet i april måned til en pris af 17.200 ex moms. Regn dog med ekstra 10.000 kr for hukommelseskort, batteri, lader, taske etc.

Yderligere information her.

Gå tilbage


Panasonic AG-CX10 er det hidtil mindste og letteste 4K 50p/60p videokamera. Vægten er kun 1,5 kg.
Klik for større billede

Prisen for det lille 4K kamera forventes at blive 17.200 kr ex moms. Men regn med ca 10.00 kr ekstra for diverse tilbehør såsom SDHC/SDXC hukommelseskort...
Klik for større billede

Fakta om Panasonic AG-CX10


1. Det er branchens hidtil mindste og lette 4K 50p/60p videokamera med aftageligt håndgreb og indbygget LED-lampe.
2. Det fast indbyggede Leica objektiv har 24X optisk zoom, startende ved hvad der svarer til 25 mm vidvinkel.
3. 4K 4:2:2 10 bit HDMI-udgang til optagelse i høj kvalitet på ekstern recorder.
4. HEVC Codec til 4K 60p-optagelse.
5. AVC Ultra Codecs til konventionel HD-optagelse i P2 MXF-filformat.


> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+