Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Jobskifter i DR
januar 2020
Anette Kokholm
bliver ny radiochef
Den 1. marts tiltræder Anette Kokholm som radiochef i DR. Hun er mest kendt i den brede offentlighed for gennem 10 år at have siddet ved mikrofonen på P3 og P1, og foran kameraet på "Go Morgen Danmark" på TV 2.

Siden Anette Kokholm blev uddannet som journalist i 1990 har hun haft en række stillinger som redaktør, chef og direktør i mediebranchen. Senest hos Aller, hvor hun som udgiverdirektør var en del af direktionen og blandt andet havde fokus på at gøre en stor medievirksomhed klar til den digitale omstilling.

Netop de erfaringer bliver centrale i det nye job som radiochef: – Lyd har fat i danskerne som aldrig før, siger hun. – Det bliver min opgave at vise retningen, så der både er tilbud, som skaber værdi for dem, der elsker deres radiokanaler og -programmer, og dem som selv aktivt vælger mellem de digitale tilbud og gerne vil udfordres med nye oplevelser.

Anette Kokholm afløser den hidtidige radiochef Gustav Lützhøft, der er blevet ledende redaktør i DR Kultur, Børn og Unge.

Ændringer på tv-området

Også på tv-området er der ændringer i DR.

Nikolaj Vitting Hermann er konstitueret som ny tværgående programchef på tv-området efter Emma Kronqvists afgang som tv-chef i januar. Hans opgave er at sikre sammenhængen og styrke de store satsninger på tværs af tv, radio og digitalt.

Irene Strøyer, programchef med ansvar for DR3 og DR2+, har valgt at stoppe i DR til marts. I denne stilling konstitueres Mads Kromann Andersen, der i dag er redaktør på DR3 og DR2+. DR3 og DR2+ har fra januar været digitale brands på DRTV.

Gå tilbage


– Lyd har fat i danskerne som aldrig før, siger DR"s kommende radiochef, Anette Kokholm. – Det bliver min opgave at vise retningen, så der både er tilbud, som skaber værdi for dem, der elsker deres radiokanaler og -programmer, og dem, der selv aktivt vælger mellem de digitale tilbud (foto Gregers Overvad, Aller Foto & Video).
Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+