Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Markedskrav
januar 2020
Influenterne skal levere
højere teknisk kvalitet
Danske influent-bureauer rundede i 2018 en samlet omsætning på over 100 millioner kroner, og intet tyder på en afmatning i brugen af kendte personligheder til marketing. Tværtimod. Men i takt med at der kommer flere penge i influent-industrien, så ændrer kravene fra både virksomheder og følgerne til de danske sociale medie-stjerners produktioner sig...

– De briefs, som virksomhederne giver influenterne, er blevet længere og mere krævende, og virksomhederne vil godkende de fleste kampagner, inden de offentliggøres, siger Nanna Jørgensen fra marketingbureauet Buzzanova. – Derfor har mange influenter set sig nødsaget til at steppe op i den tekniske kvalitet for at imødekomme annoncørernes krav.

– I dag ser mange unge ligeså gerne en times YouTube i stedet for flow-tv, men det er også sådan, at hvis kvalitetsspændet mellem de to medier bliver for stort, så får influenterne svært ved at fastholde seere og følgere, understreger Nanna Jørgensen.

Når danske influenter indtager skærmen foran hundredtusindvis af følgere, så er kravene til produktionens kvalitet derfor høje på alle fronter. Der skal være styr på grejet, når der er marketingkroner involveret, og rystet film og dårlig lyd er derfor ikke acceptabelt. Det tvinger indholdsskaberne til at tænke teknisk, hvis de vil fastholde følgere og sponsorer.

Boom i salget af lydudstyr

Denne udvikling mærker man eksempelvis hos musikbutikken Danguitar.dk. Her er efterspørgslen efter og rådgivningen om mikrofoner og optagere skudt i vejret over de seneste år.

– I udgangspunktet henvender vi os jo til musikinteresserede, men i dag modtager vi ofte henvendelser fra youtubere og bloggere, som gerne vil have hjælp og vejledning til, hvordan man skruer et godt lydsetup sammen, fortæller indehaveren af DanGuitar.dk, Thomas Svenstrup.

– Hvis influentens kanal f.eks. har fokus på mad eller mode, så kan det hurtigt blive kompliceret at sætte sig ind i, om behovet for lydudstyr er microports til trådløs lyd, eller om mikrofonen skal være omnidirektionel og monteret på en boomstang eller med klips i reversen. Det hjælper vi tit både nye og mere etablerede videoskabere med afgøre.

Det skal være ægte

– Nogle af de meget succesfulde influenter vi arbejder med, fokuserer benhårdt på troværdighed, ærlighed og humor, og derfor må formatet aldrig få så høj en production value som for eksempel i en nyhedsudsendelse eller en dramaserie, siger Nanna Jørgensen.

– Det er naturligvis vigtigt, at talen går klart igennem. Men hvis det begynder at se opstillet ud, så mister inluenterne den oprigtighed, som mange begyndte at følge dem for. Derfor er det en balancegang mellem at levere indhold, som både er teknisk perfekt og umiddelbart på samme tid.

Gå tilbage


– Vi oplever en stigende efterspørgsel efter lydudstyr, og stigningen kommer i høj grad fra de danske influent-bureauer. Når der er marketingpenge involveret, så stilles der nemlig høje krav til kvaliteten – både teknisk og indholdsmæssigt, siger Thomas Svenstrup fra musikbutikken Danguitar.dk.
Klik for større billede

Mange influenter set sig nødsaget til at steppe op rent teknisk for at kunne imødekomme annoncørernes krav til production value. F.eks. er det nødvendigt at supplere videokameraets indbyggede mikrofon med eksternt lydgrej – her en håndmikrofon fra Shure, en sekskanals lydoptager fra Zoom og en retningsbestemt kameramikrofon fra Røde.
Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+