Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Højhastighedsbredbånd
januar 2020
Hele landet tilbydes
1.000 Mbit til lavpris
Med MaxSpeed skruer Telenor bredbåndshastighederne op, så alle danske husstande og virksomheder vil kunne få den hurtigste forbindelse, som teknologien kan understøtte.

Telenor går nu til kamp på bredbåndsmarkedet med en række nye højhastighedsprodukter. De lanceres under navnet MaxSpeed og skal levere højhastighedsbredbånd til en lav pris. Det betyder blandt andet, at over 966.600 danske husstande tilbydes 1.000 Mbit til en pris på blot 249 kroner – uden tillægsydelser i form af dyre tv-pakker, som flere og flere vælger fra.

– Danskernes dataforbrug galoperer afsted, siger Tor-Arne Fosser, der for et år siden tiltrådte som CMO Consumer i Telenor. – Vi elsker at streame, game og surfe, og vi gør det hele på samme tid. Det kræver højhastighedsforbindelser, hvis alle skal være på, uden at forbindelsen hakker

– Derfor skifter vores bredbåndsprodukter nu udseende og får navnet MaxSpeed. Vi har skruet hastighederne helt op og sat priserne ned, så danskerne er sikre på at få en bredbåndsforbindelse i tophastighed til en god pris. Dét forventer vi, at de danske husstande og virksomheder vil finde meget attraktivt.

Den hurtigste forbindelse

Telenor kan som sagt tilbyde 1.000 Mbit til mere end 966.600 husstande, som får bredbånd via TDCs kabel-tv-net (coax). Samtidig har Telenor indgået to fiberaftaler i 2019 med Eniig (nu Norlys) og Nord Energi, hvilket betyder, at yderligere 450.000 husstande på Eniigs fibernet kan få højhastighedsforbindelser hos Telenor til foråret, mens 120.000 nordjyske husstande kan få det på Nord Energis fibernet i sensommeren 2020. Herudover tilbyder Telenor allerede fiberforbindelser til 200.000 husstande i hovedstadsområdet via TDC's fibernet.

Prisen på højhastighedsfiber bliver dog lidt højere, da engrospriserne er højere og varierer fra fiberleverandør til fiberleverandør.

Gå tilbage


– Vi glade for de to fiberaftaler vi har indgået i 2019, og vi ser frem til at kunne tilbyde endnu flere danskere stabile højhastighedsforbindelser til en lav pris uden bøvl i det nye år, siger Tor-Arne Fosser fra Telenor. Han står her med den buste, som bliver en af frontfigurerne i de kommende reklamer for MaxSpeed.
Klik for større billede

Telenor kan tilbyde 1.000 Mbit til mere end 966.600 husstande, som får bredbånd via TDCs kabel-tv-net (coax). Desuden har Telenor indgået to fiberaftaler i 2019 med Eniig (nu Norlys) og Nord Energi, så yderligere 570.000 husstande kan få højhastighedsforbindelser via fibernet.
Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+